Krydstogter fra San Diego næsten stoppet på grund af kriminalitet i Mexico

For bare to år siden var der over en million krydstogtturister fra San Diego i Californien. Primært ned langs Mexicos kyst. Enkelte hele vejen gennem Panamakanalen om til Florida og endnu færre den lange vej ud til Hawaii.

 

I år er tallet falder til ca. 200.000, og fra næste sæson dropper både et skib fra Holland-America og et fra Carnival ud af programmet fra San Diego.

 

Den officielle grund er en kraftig afmatning i efterspørgslen fra Californien på grund af amerikanernes nedsatte købeevne. Samt ikke mindst, at kriminaliteten under anløb i Mexicos byer som Cabo San Lucas (den eksklusive havn) og Puerto Vallarta og længere nede langs vestkysten til Acapulco har været en alvorlig sag for krydstogtrederierne og givet negativ reklame.

 

Det får hårde ord med af en blogger på en amerikansk webside, som forsvarer Mexico med drastiske tal.

 

"Vrøvl, som om vi har noget at lade Mexico høre. I fjor var der omkring 15.000 mord i Mexico, eller det samme som i USA. I år har der været 406 mord, alene i Los Angeles County," skriver den pågældende.

Skrevet af Ejvind Olesen