STANDBY.DK Nyt om rejser
Verdens krydstogtrederier er hårdt ramt af coronaen og har svært ved at få statshjælp, fordi de tit sejler under bekvemmelighedsflag. ”Men efter krisen søsætter de store kampagner,” tror ekspert.
Coronavirussen har været ”den perfekte storm” for krydstogtbranchen, der nu nærmest ligger stille og dermed langtfra får sine ellers forventede over 30 millioner passagerer i år, alene på de oceangående skibe. Hertil kommer sejladser på for eksempel floder og kanaler.
Branchen er, som andre, udfordret af coronakrisen, påpeger Christopher Muller, professor indenfor hospitality på Boston University, overfor BBC:
“Det værste man kan gøre, hvis passagererne begynder at blive syge, er at beholde de syge ombord. Skibet skal i stedet søge nærmeste havn, få alle af og rengjort skibet fra kælder til kvist. Dermed er skibet efter få uger klar til igen at stævne ud. Men under coronaen har myndighederne tvunget passagererne til at blive ombord,” siger professoren.
Samtidig udfordres mange krydstogter i denne situation af, at kahytterne generelt er ganske små; jo flere kahytter der kan presses ind på et skib, jo flere indtægter fra flere passagerer og jo mindre kahytter, jo større er ønsket om at komme rundt på skibet, hvor passagererne så kan bruge penge i skibets spa, restauranter, barer og butikker, lyder rationalet.
Få indflydelsesrige venner
Krydstogtbranchen har som sådan brug for offentlig støtte til at klare sig gennem denne tid med nul indtægter fra de krydstogter, der ikke sejler, og de derfor ikke ombordværende passagerer.
Men den hjælp er svær at finde, for her har krydstogtindustrien et større problem end for eksempel rejsebureauer og flyselskaber: man har kun få indflydelsesrige venner, skriver BBC og fortsætter:
Det er også selvforskyldt. For i konkurrenceøjemed at holde priserne nede er mange krydstogtrederier registreret under bekvemmelighedsflag i for eksempel Panama og Bahamas. Og disse landes regeringer har ikke de milliarder, der skal til for at holde krydstogtrederierne skadesløse.
Krydstogtrederierne sejler under bekvemmelighedsflag for at spare selskabsskatter og for ikke at være underlagt amerikanske og europæiske arbejdslovgivning for medarbejderne. Dermed kan rederierne rekruttere tonsvis af billig arbejdskraft fra for eksempel Filippinerne og betale dem mindre og lade dem arbejde mere end det for eksempel ville være tilfældet for en statsborger fra et EU-land, skriver BBC.
Og i denne situation med coronaen er bekvemmelighedsflag for at undgå at betale skatter og billig arbejdskraft fra udviklingslandene ikke den bedste løsning. Derfor er der heller ingen statshjælp fra for eksempel EU-landene eller USA til krydstogtrederier med hjemadresse Bahamas, Panama og så videre.
Ikke alle destinationer savner krydstogtskibene
En anden udfordring for krydstogtbranchen er, at mange af de destinationer, skibene kommer til, er favoritter blandt passagererne – men nogle destinationer føler sig overrendt af turister, også fra krydstogtskibe.
Professor Sheela Agarwal fra Plymouth University’s afdeling for turisme og hospitality, siger til BBC: “Få vil hjælpe krydstogtselskaber, fordi de ikke betaler skatter i for eksempel EU og USA, men også fordi de bidrager ganske lidt til økonomien på de destinationer, de besøger.”
Krydstogtskibene landsætter ifølge professoren tusindvis af passagerer på ofte i forvejen overrendte turistdestinationer. ”Krydstogtpassagererne bruger ikke særlig mange penge, mens de er i land i fem-seks timer og skal de tilbage til skibet og spise,” siger professoren.
Noget tegner godt
Men der er også lyspunkter for krydstogtbranchen, påpeger professor Sheela Agarwal: “Turister har generelt en kort hukommelse. Det gælder også når terror rammer en destination, efter nogle måneder er besøgstallene tilbage.”
Og så snart rejserestriktionerne løftes kommer også krydstogtbranchen med store annoncekampagner om nedsatte priser, for atter at tiltrække passagererne,” siger professor Muller og tilføjer, at han vil væde på, at krydstogtrederierne i denne tid med lave oliepriser hedger så de i fremtiden har adgang til billigt brændstof.
Fra det engelskbaserede krydstogtrederi Cunard, der hører under verdens største krydstogtkoncern, amerikanske Carnival, tros der også på en fremtid for branchen:
”Cunard har sejlet i foreløbig 180 år og ser frem til mange flere. Vi skal nok komme gennem udfordringerne i denne tid og glæder os til igen at byde gæsterne velkommen ombord,” siger Cunards koncernchef, Simon Palethorpe.
Relaterede artikler:
Mange bud på turistbranchen efter corona-krisen
