H.C. Andersens hus i Odense, foto: VisitDenmark.

Levende mennesker er en del af turistindustrien

Ideen med turismen har sin rod i det folkelige sammenhold og lysten til at vise hinanden vore lande og vores begejstring. Men nu er man i gang med at lukke turistbureauerne. Hvis der kun er brochureudlevering tilbage er det ok. Er det mon sådan i Odense?

Når man har været med i turismen og prøvet på at skildre, hvad der sker i Danmark og i udlandet i mere end 40 år, er der nogen, der altid har imponeret mig. Det er de lokale turistforeninger, de lokale turistbureauer og ikke mindst deres chefer.

Igen og igen har jeg mødt opfattelsen af, at det bare er et spørgsmål om at udlevere brochurer og vise vej til nærmeste overnatningssted. Intet kunne være mere forkert. Det er hele sjælen i turismen. Inklusive den prestige der var i at være formand for turistforeningen i det lokale samfund. Ofte var det vejen til at blive kendt, og måske endda borgmester.

Dessau og lokal kontakt
Axel Dessau var i 30 år dansk turistchef i New York og har en meget stor del af æren for, at der kom gang i den amerikanske turisme til Danmark.

Axel Dessaus iderigdom var sprudlende. Han stod bag H. C. Andersen filmen med Danny Kaye. Oplægget til ”verdens eventyrhovedstad” i Odense med den danske eventyrdigters liv. Man ser ham igen og igen for sig.

I New York, hvor jeg var sammen med Axel Dessau flere gange, også til afskedsfesten på The Plaza Hotel sammen med de mange kendte navne. Axel Dessaus tætte kontakt med Victor Borge blev også fødslen til Danmarksfilmen.

Axel Dessau og hans dybe respekt for de dygtigste, danske turistchefer og lokale turistforeninger var legendarisk. Således skrev han i årbogen for 1990, da han fortalte om sine 30 år i New York, og hvorfor amerikanerne absolut skulle tage en tur til Danmark og se meget mere end København.

”Hver især var og er turistforeningerne afhængige af den lokale kommunes forståelse for turismens betydning og muligheder. Men som hovedregel har jeg altid været fuld af beundring for det uselviske arbejde der – ofte under utroligt utilfredsstillende forhold – udførtes for at opbygge en aktiv lokal turisme under ledelse af energiske personer, der holdt af den egn de boede i.

For at lokke turister til kræver det, at man har noget at byde på i form af oplevelser, attraktioner og faciliteter. Jeg vil ønske for de lokale turistforeninger, at det vil lykkes at kombinere den værdifulde lokalpatriotisme med en målbevidst indsats for at etablere velfungerende og velkvalificerede turistbureauer ud over landet. Sådan, at bureauerne må være store nok til at kunne yde en aggressiv turistservice og til at være centrum for egnens aktiviteter.”

Sådan skrev vel nok Danmarks mest berømte turistchef, Axel Dessaus, i 1990, som en af de bedste ambassadører for Danmark i USA nogensinde. ”Jo, Danmark er et eventyrland.”

Flænser i eventyret
Og hvordan går det så med eventyret i H. C. Andersen by. Der flænses i eventyret. En embedsmand ved navn Michael Bruhn Frederiksen med titel af chef for ”Transformation og Strategi” har med politisk opbakning besluttet at lukke turistkontoret i Odense og satse på digitale platforme fra oktober, skriver Fyens.dk

Det er bare en kedelig udvikling, ikke mindst hvis man læser alle de gode tanker og initiativer fra Axel Dessau i selve H. C. Andersens by.

”Ja, men, siger Bruhn Frederiksen til avisen: ”Der er kun en ud af hver 200 turister, som henvender sig på turistkontoret.”

Noget sådan kræver selvransagelse. Tænk i en by som Odense, som også har haft legendariske Jørn Schreiner som turistchef fra 1961 til 1990. Han var vel noget af det nærmeste, man kunne komme en kopi af Axel Dessau og Victor Borge, og sammen med dem har han været drivkraften i at gøre Odense berømt langt ud over Europas grænser.

Jørn Schreiner havde også H.C. Andersen med i bagagen. Han kunne lide at stå på en scene, Han var en udmærket pianist og en fortræffelig foredragsholder. Nu lever ingen af dem mere, og ville sikkert ikke have været glade for at opleve, hvad der nu sker med deres ”eventyrby.”

Ikke sådan at forstå, at de ikke fulgte med tiden. De var hele tiden et skridt foran, de havde rigtig god kontakt med de unge, men den teknologiske udvikling på bekostning af den menneskelige kontakt, tror jeg de ville have været meget skeptisk over for.

Elektronik kontra eventyr
Jeg er bange for Odenses eksempel med lukning af turistkontorer (efter 61 år) vil brede sig som eksempel for andre, som ikke husker, at den elektroniske verden er et distributionssystem. Ikke noget, som kan give Mr. & Mrs. Johnson den rigtige oplevelse af et besøg i Odense.

Men hvis Odense Turistkontor i dag med seks ansatte er reduceret til en udleveringscentral af brochurer, da er det allerede for sent.