Copenhagen Go Hotel får 88 værelser i ny bygning som i princippet bliver selvforsynende med energi ved at et ventilationssystem genanvender overskudsvarmen. Foto: VisitDenmark.

Lufthavnshotel bliver større

Copenhagen Go Hotel i Kastrup, et tog-stop fra Københavns Lufthavn, har til foråret 88 nye værelser, Næste år bliver det til en lille kæde med endnu et Go Hotel på Amager.

Danskejede Go Hotel i tostjernet plus-segmentet får til april yderligere 88 værelser og har dermed i alt 219 værelser. De nye værelser kommer i en modulløsning i en ny ejendom på seks etager. Bygningen får også mødefaciliteter med plads til 100 personer.

Klik for stort format. Svenske Tim Tidman står i spidsen for Copenhagen Go Hotel i Kastrup. Pressefoto.

Hotellet ligger tæt på Tårnby Station og dermed kun et stop fra Københavns Lufthavn. Hotellets nye værelser bliver primært dobbeltværelser, men der kommer også otte såkaldte familieværelser med blandt andet et lille køkken.

Generelt har hotellet et miks af enkelt- og dobbeltværelser samt værelser med plads til tre, fire og seks til otte overnattende gæster.  

Hotellet var indtil i 2011 et fra Zleep Hotel i form af et Zleep Airport-hotel i det tidligere kommunale plejehjem,

Udbygningen af Go Hotel i Kastrup kommer fordi markedet og efterspørgslen stiger, siger hotelchef det seneste halvandet år, svenske Tim Tidman, til STANDBY.dk

”Sidste år havde vi cirka 70.000 gæster og udlejede 40.000 værelser. Vi havde i 2018 en belægningsprocent på 88, i år, med udvidelsen med 88 værelser hvor vi kommer op på 215, forventer vi en belægningsprocent på 85 procent,” siger Tim Tidman og tilføjer:

”Der har indtil nu ikke været særligt meget buzz omkring os, men det vil der komme nu – dels fordi vi udvider det nuværende hotel og dels vil gå i gang med at opføre et hotel med 150 værelser på Lergravsvej, også på Amager men tættere på København, til åbning næste sommer.”

Klik for stort format. Copenhagen Go Hotel havde sidste år cirka 70.000 overnattende gæster på 40.000 udlejede værelser. Hotellet forventer i år en belægning på 85 procent. Copenhagen Go Hotel.

Skoleelever og firmaaftaler
”Vores nuværende Copenhagen Go-hotel ligger meget tæt på Tårnby Station og dermed lufthavnen, mens der den anden vej er cirka ti minutter med regionaltoget til Hovedbanegården,” siger hotelchefen.

Hotellet trækker et miks af turister og leisuregæster, herunder skoleklasser – men også firmakunder.

I forbindelse med udvidelsen af selve hotellet kommer der også flere gratis parkeringspladser, i alt kommer tallet op på 100 pladser.

”Vi har også firmaaftaler; for eksempel med firmaer fra Jylland, der køber normale enkelt- eller dobbeltværelser til deres medarbejdere. De er her fra mandag til torsdag,” siger Tim Tidmann.

Relaterede artikler:

Fordobling af hotelværelser i Københavns Lufthavn

Nyt lufthavnshotel til en milliard kroner

Lufthavnshotel får ny forpagter