Firmaet WO Interior A/S i Randers, har i hård konkurrence vundet ordren som totalleverandør af specialinventar til det nye security-afsnit i Oslo Lufthavn, skriver Børsen i dag.
Ordren omfatter 16 store security-øer med rullebånd, hvor passagerernes håndbagage skal
passere igennem for at blive sikkerhedskontrolleret. Alle baner udformes som et designmøbel.
Tidligere har firmaet vundet en lignende ordre til Københavns Lufthavn. De to ordrer
er tilsammen på over 20 mio. kr., siger adm. direktør, Niels Flemming Troelsen. Firmaet er en del af Welløv & Ottesen Gruppen i Randers.