Lykkelig den, der er dansk forbruger

KOMMENTAR: Vi pakkes ind i vat, uanset om vi bare har betalt 350 kr. for at komme til Rom. Eller vi er på krydstogt, og en havn ikke anløbes på grund af politiske uroligheder. Tak til forbrugerorganisationer, som ikke har levet forgæves!

Af Ejvind Olesen

Jeg mødte en erfaren rejsebureaumand forleden. Han er et af medlemmerne i Rejse-Ankenævnet. ”Er det ikke dig der skriver, at forbrugerne i Danmark pakkes ind i vat og ikke behøver at tænke selv? ” spurgte han.  Det måtte jeg jo svare bekræftende på. Så tog vi os en lille frisk debat om rigets tilstand og Ankenævnets arbejde, som nu er gået i gang igen med ny formand.

Så langt så godt. Hvad der undrede mig var, at han nu også er begyndt at tale i forbruger-jura sprog.  Præget af sine omgivelser i Ankenævnet.

Vort emne var et krydstogt, hvor Ankenævnet netop har afsagt en kendelse, som er nærmere beskrevet i den udgave af Stand By, som kommer ud i næste uge. Her klager en deltager til bureauet over, at skibet på grund af urolighederne i Bahrain kun anløb fire og ikke fem havne. Det vidste man i forvejen, og kunden var underrettet af bureauet. Alligevel vedtager nævnet, at han skal have en, synes jeg, fyrstelig erstatning af bureauet, som også skal betale sagens omkostninger.

Kunden blev underrettet, forsvarer bureauet sig. ”Ja svarer nævnet, men det blev ikke oplyst til ham, at han godt kunne afbestille.” Undskyld mig, kunne den stakkes sjæl ikke selv have fundet på at spørge: ”Hvad nu, hvis jeg vælger at afbestille?” Svøb bare vattet tættere omkring.

I denne uge blussede så debatten op om ”Lenes lov” fra 2009, opkaldt efter daværende minister Lene Espersen om de 20 kr.’s betaling for garantisikring mod flyselskabets krak.  Den lov er for længst løbet ud i det meningsløse. Og her er Rejsebureauforeningens forslag om afgift pr. solgt flybillet dukker op igen. Og den er lige så meningsløs.

Hvorfor i alverden skal nogle passagerer være med til at betale for at andre, billigt-søgende-lavprispassagerer, ikke selv kan tage ansvaret for, at de vælger at flyve med et flyselskab for 350 kr. til Rom? Og vel at mærke ikke kan finde ud af at købe to ydelser, så de er dækket af Pakkerejseloven. Eller tegne en forsikring, undersøge kreditkortdækning, eller andre former for dækning. Tænk selv, handl selv, og slå ikke det hele fra, bare fordi man skal ud at rejse.

Senest er der så den med returbilletter, som ikke gælder, når man ikke har brugt udrejsebilletten. På charterfly til lande uden for EU, som for eksempel Tyrkiet, er der en bilateral aftale om flytrafik, og den må naturligvis følges, som Jan Vendelbo fra Spies så udmærket redegjorde for i går her på siden.

For ruteselskabernes vedkommende kan jeg faktisk godt forstå forbrugerne. Uanset om det er en regel fra dengang, man ikke kunne købe enkeltbilletter på rutefly. Den er og bliver dybt ulogisk.

Forbrugerne har trods alt også ret – en gang imellem.