Malaysia Airlines fly nødlander

Malaysia_Airlines_Airbus_A330-300_MontyEt fly fra Malaysia Airlines returnerede til Melbourne få minutter efter take-off, da der kom advarsel om motorbrand.

Airbus A330 MH148 havde 300 passagerer ombord og var på vej til Kuala Lumpur, da der blev meldt om brand i den ene motor. Flyet gennemførte nogle rundture over havet for at tømme brændstof ud før det gennemførte en nødlanding i Melbourne, oplyser Airservices Australia.

Imidlertid oplyser Australian Transport Safety Bureau (ATSB) at der ikke var nogen indikation på en motorbrand efter landingen.

Også Malaysia Airlines oplyser, at de første undersøgelser af motoren ikke kunne finde tegn på motorbrand, men at man vil gennemgå motoren i alle detaljer.