Mange foretrækker at rejse om efteråret

52% foretrækker at rejse om efteråret, viser en undersøgelse fra DFDS Seaways blandt 2.806 danskere. Afrejsedagene ligger spredt over alle efterårsmånederne, og blot 21% rejser af sted i uge 42.

 

Tendensen kendes hos DFDS Seaways, siger landechef Kim Heiberg: 

”Undersøgelsen passer godt med den udvikling, vi ser. Mange danskere er glade for at holde ferie i efteråret, og vi oplever i stigende grad, at belægningen på vores skibe fordeler sig over hele efteråret.”

 

Det er nordeuropæiske rejsemål, der står højest på ønskelisten. 43% vælger at holde ferien i Danmark, mens 34% holder den i Norge, og Storbritannien indtager tredjepladsen.

Skrevet af Flemming Juul