Mange har sovet i timen

DEBAT: Rejsebrancheanalytiker Ole Egholm kommenterer Ejvind Olesens analyse fra i fredags om status for SAS: ”Sov vi i timen? Og hvorfor gik det galt?”

Af Ole Egholm

Kære Ejvind,

”God og reflekterende kommentar, som jeg vil sige noget til:

Ja, mange har sovet i timen. For vi synes det er smukt med nordisk samarbejde, og vi synes det er fascinerende med et selskab, der kan flyve alverdens steder hen.

Men der er nok alt for få rejseskribenter, der har taget stilling til, om det er rigtigt med statseje i luftfarten. Som du selv skriver, var det nok rigtigt i 1946, men allerede for 20 år siden fik vi heldigvis liberaliseret og skulle på det tidspunkt også have sikret en fuld privatisering af luftfarten. Din omtale af prisniveauet forklarer jo alt!

Der er også andre ting omkring SAS, som jeg synes, der har manglet omtale gennem årene:

1) Er det sundt at én udbyder har haft over 50 pct. markedsandel på København? Er det sundt, at der stadig er én, SAS, der sidder på 40 pct. af markedet? I gamle dage, hvor vi tænkte “nationalt”, var det jo rimeligt med 50 pct., men hvis vi tænker fri konkurrence – og det skal vi – så er det ikke skønt. Ikke for forbrugerne. Det er tæt på en monopol-situation, og det er kun godt for den, der har det. Ikke for os forbrugere.

2) Kan det stadig passe, at vi mener, at det alene er på grund af statsejet i SAS, at vi har så mange transfer-passager, som hjælper trafikken i København? Det siges ofte blandt tilhængere af statseje i SAS. Der er noget paradoksalt i dette udsagn, for hermed mener vi jo, at SAS har organiseret sig irrationelt i forhold til markedet. Hvis SAS kun har så meget trafik på København, fordi den danske stat ejer 14,3 pct., driver SAS jo ikke sin forretning ansvarligt.

Vil vi gerne bidrage til denne irrationalitet for at sikre arbejdspladser? Det vil sige lade skatteyderne betale for arbejdspladser i (monopollufthavnen) Kastrup? Nej vel?

3) Vi tror, at et bortfald af SAS ville efterlade et tomt hul. Men hvordan er det gået tidligere? Hver gang der er indtruffet en konkurs, så har andre flyselskaber – med ganske få dages betænkningstid – overtaget store dele af den konkursramtes rutenet. Med undtagelse af de allerdårligst belagte ruter, som markedet ikke kunne bære.

Hvis SAS lukkede eller stoppede, er jeg overbevist om, at et hav af flyselskaber straks ville fylde de tomme huller op, svarende til markedsbehovet – hvilket muligvis vil give et meget sundere konkurrencebillede end i dag.

4) Har SAS egentlig været skøn for de rejsende? Ja nu elsker vi jo SAS, fordi det er “vores”. Eller nogle gør. Men netop tilbage i 1990′erne begyndte SAS i den grad at dreje på monopolskruen, da de fik åbnet op for at drive EuroBonus, et den dag i dag stærkt monopolskabende instrument, der også i dag giver SAS urimelige markedsfordele på hjemmebanen. Muligvis også på bekostning af skattekroner.

I 1990′erne kostede en billet til Stockholm og Oslo oftest over 4.000 kr. for den erhvervsrejsende, og alligevel elskede vi SAS. Hvis vi lægger alle følelser til side, så har SAS ikke leveret særlig meget af det, vi kan kalde innovation, nytænkning eller billige rejser til os danskere.

Efter min opfattelse har der været for få, der har råbt højt nok op om, hvor forkert det er at have en statsejet virksomhed, der konkurrerer imod en række privatejede selskaber. Vi har også været for dårlige til at se, hvilken enorm samfundsmæssig værdi, som de (for rejsebranchen ofte irriterende) nytænkende lavprisselskaber egentlig har givet forbrugerne. Og det på trods af den gevaldige modvind de har haft fra både myndigheder og (statsfinansierede) konkurrenter. Myndigheder, fordi det er svært at holde tungen lige i munden, når man både lovgiver, og selv har interesser i en given branche.

Så hvis nu du spørger mig, Ejvind, om du har sovet i timen, så er svaret naturligvis nej. Men jeg vil antage, at du selv er en del af det pudsige flertal, der har syntes det var “rart” at SAS er statsejet. Og det er der, hele kimen til problemet ligger. Det er ejerformen.

Vi har end ikke løst det endnu. Atter en gang, og for tredje gang på fem år, ser vi at de skandinaviske stater træde til og hjælpe en af deres virksomheder i nød.

Set med mine øjne – jeg der har villet have SAS privatiseret de seneste 15 år – er det en farce, som tilsyneladende ikke er slut endnu.

For hvis man kan komme til “far” og få penge, hver gang det brænder på, mon ikke man så kommer igen? For “far” tør jo ikke gøre det, der skal gøres: Et klart og rungende NEJ! Og i modsætning til børn/voksne-sammenligningen så skal “far” slet ikke være “far”. Derfor skal det rungende nej akkompagneres af et “farvel”.

SAS skal have kappet alle bånd fra staterne, og hvis de ikke kan klare det, må de lukke. Sådan er kapitalismen, og det er den, der skaber vækst hos os. I mellemtiden skal vi naturligvis sørge for en ordentlig regulering af branchen, og en ordentlig regulering indebærer også, at vi holder styr på, om de ansatte i luften har ordentlige forhold og betaler den skat de skal, uanset hvilken airline de arbejder for. Der skal være lige vilkår for alle, og det er der ikke, når den ene er statsejet”.

 

Ejvind Olesens kommentar fra i fredags – ”Sov vi i timen? Og hvorfor gik det galt?” kan læses her: https://www.standby.dk/sov-vi-i-timen-og-hvorfor-gik-det-galt/