Masser af nye World Travel Awards

Prisoverrækkelserne skete i Qatars hovedstad, Doha.

 

Her blev DFDS Seaways kåret som verdens førende færgeoperatør. Rederiet har ikke kun ruten fra København til Oslo, men også forbindelser over Nordsøen fra Europa til England.

 

Ifølge World Travel Awards har over 210.000 ansatte i rejsebranchen og forbrugere deltaget i undersøgelsen, der ligger til grundlag for priserne.

 

Og Etihad Airways, de Forenede Arabiske Emiraters nationale flyselskab, havde succes ved World Travel Awards. For tredje gang modtog Etihad prisen som verdens førende flyselskab. Etihad fik også en World Travel Award for at have luftfartens bedste første klasse og for at være bedste flyselskab i Mellemøsten.

 

Og Radisson Royal Hotel Moskva blev ved samme prisoverrækkelse kåret til at være verdens førende luksus forretningshotel, oplyser hotelkæden.

 

Blandt de andre modtagere af World Travel Awards’, der har udsendt pressemeddelelser om at de har vundet en sådan pris, er erhvervsrejsebureaukæden FCm Travel Solutions. FCm fik prisen som verdens førende Travel Management Company – selskabet er repræsenteret i 75 lande, bl.a. Danmark med Ole Mortensen som adm. direktør.

Skrevet af redaktionen