Kun omkring hver fjerde dansker har en afbestillingsforsikring til for eksempel vinterferien, viser tal fra Gouda Rejseforsikring. PR-foto: Gouda Rejseforsikring.

Mere brug for afbestillingsforsikring om vinteren

Afbestillingsforsikringer bruges brugt dobbelt så hyppigt i februar i forhold højsæsonen i juli, oplyser Gouda Rejseforsikring. Men kun hver fjerde dansker køber en afbestillingsforsikring.

Færre end hver fjerde dansker, 23 procent, der rejser til udlandet denne vinter, har købt en afbestillingsforsikring – men det kan blive et dyrt fravalg, skriver Gouda Rejseforsikring i en pressemeddelelse.

Vinterferien står for døren. Men rigtig mange ferierejsende bliver hvert år påvirket af sygdom og ulykker, der gør at ferien må aflyses – hér står mange danskere med et stort problem, lyder det.

En ny undersøgelse fra Kantar Public for Gouda Rejseforsikring og Gjensidige viser, at færre end hver fjerde dansker har købt en afbestillingsforsikring til deres rejse denne vinter. Undersøgelsen er foretaget blandt 1.044 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år.

Selvom forsikringen er en ekstraudgift, kan den være mange tusinde kroner værd. Og især i vintermånederne. Tal fra Gouda Rejseforsikring viser nemlig, at afbestillingsforsikringen bliver brugt dobbelt så hyppigt af kunderne i februar sammenlignet med sommerferiens højsæson i juli.

Med en lægeerklæring kan man få refunderet sin rejse
I pressemeddelelsen siger fagchef hos Gouda Rejseforsikring, Louise Hertzum Andersen: “Vintermånederne er jo kendt for at være præget af sygdom og infektioner, og vi ser hver vinter, at folk der skal på vinterferie bliver så syge, at de må aflyse deres rejse. Det er her afbestillingsforsikringen kommer i spil, for med en lægeerklæring, kan man få refunderet sin rejse.”

Og det er ikke billige ferier, danskerne tager på i vinterferien, hvor både skiferier og rejser til østens varmere temperaturer er i høj kurs, lyder meldingen fra Gouda.

”Det er med afbestillingsforsikringen som det er med rejseforsikringen, man er rigtig glad for den, når man får brug for den. Og vi kan konstatere, at det er dyre ferier, danskerne tager på omkring vinterferien, og derfor er det altså også mange penge, man risikerer at miste, hvis man eksempelvis bliver syg, må aflyse sin ferie og ikke har en afbestillingsforsikring,” siger Louise Hertzum Andersen.

Ifølge Danmarks Skiforbund tager cirka en halv million danskere på skiferie hvert år til navnlig Alperne samt Sverige og Norge. Op imod halvdelen af de danske skiturister rejser i vinterferien.

 

Relaterede artikler:

Udvider udbud af skirejseforsikringer

Tvivl om regler: Uforsikrede børn på skolerejser

I disse lande får flest danskere skader på skiferien