Miljøvenlig godnathilsen

0
Scandic Odense.

BAKSPEJLET: Nu skal hotellerne opfinde deres egne unikke bæredygtige tiltag, der er meningsfyldte i forhold til deres geografiske beliggenhed, hoteltyper og grundprofil. I hvert fald, hvis de vil have turister, som efterspørger bæredygtighed. — Det oplevede jeg i Odense for flere år siden.

Af Ejvind Olesen

Et projekt om grøn turisme sat i værk af Horesta og partnere fastslår, at det ikke længere er nok at spare på håndklæder og slukke for lyset. Der skal mere til. Mere personlighed.

Jeg synes, jeg havde oplevet det før og fandt en af mine gamle klummer i Berlingske fra et ophold på Hotel Scandic i Odense. Sædvanen tro drog jeg åbenbart også dengang forskel mellem svensk og dansk opfattelse. Og den har vi vil ikke helt forladt endnu.

Under overskriften ”Miljøvenlig godnathilsen” skrev jeg følgende: ”Jeg boede sidste weekend på Scandic Hotel i Odense, og her tog Hanne Jensen sig kærligt af mit værelse. Det stod der i hvert fald på et lille kort med hilsen fra Hanne. Hun er enten stuepige eller oldfrue. Vælg selv. Stillingsbetegnelsen var skrevet på kortet under Hannes navn. Jeg håber, Hanne får løn som oldfrue. Jeg har intet at udsætte på hende og så hende aldrig.

Jeg blev ellers så glad, da jeg efter et langt møde efter midnat skulle i seng. Der lå et kort fra Hanne og et lille katalog på hovedpuden fra hotellet, men ingen chokolade. Endelig et hotel, som ikke ville friste mig over evne eller fedte min hovedpude ind.

Men Hanne dog, hvad var det hun skrev. Først i den svenske version: ”Jag har pysslat om dit rum att du skal trivas hos oss. Jag önsker dig en god nat-sov godt.”

Jeg undrede og tænkte om hun ville komme og pyssla lidt om mig. Sådan i al ærbarhed. Det gjorde hun ikke. Hun var for længst taget hjem til Hjallelse. Jeg var ved at glemme, at jeg slet ikke kom fra Sverige.

Nu fandt jeg til gengæld Hannes danske hilsen. Den var holdt i en helt anden tone. Formelt og kontant uden pusletanker. ”Jeg har gjort alt for, at Deres værelse skal være rent og pænt. Det er mit håb, at det må bidrage til et hyggeligt ophold. Jeg ønsker Dem godnat.”

Sådan!. Det var en helt anden Hanne. Tre skridt fra livet. Nok er de fynske pigers nat deres egen, men den skal ikke bruges til pjank.

Hanne havde dog placeret et lille hæfte på min hovedpude, inden hun tog hjem. Et hæfte med en sommerfugl på forsiden. Måske en godnathistorie, måske hun drømte om at spille Madam Butterfly på Odense Teater.

Jeg kom hurtigt tilbage til virkeligheden: ”Vi må alle tage et ansvar for vort fælles miljø.” Jeg følte mig straks skyldig. Nu var det hotellets koncernchef, svenske Roland, der skrev til mig.

”I tusind år levede mennesker af naturlige afgrøder fra jord, skov og vand, Hver ny generation overtog blomstrende marker, søer, hvis vand kunne drikkes og ren og klar luft. I dag er det langt fra en selvfølge. Den udvikling må vi i fællesskab stoppe. VI må gå fra et samfund, der ødsler med ressourcerne til et samfund som fungerer i balance med naturens eget kredsløb. Det er simpelthen livsnødvendigt, ” tordnede Roland, inden jeg uroligt slumrede ind.

Næste morgen læste jeg videre: ”Vi er nu kommet fråseriet med hotelsæbe til livs. En hotelgæst bruger ved en overnatning i gennemsnit tre gram sæbe, resten 15 gram bliver smidt ud. Det fråseri skal vi til livs.”

Jeg tog brusebad og dristede mig ikke til at bruge sæbe. Lagde mig igen på sengen med åbent vindue – for at tørre. Rørte ikke håndklæderne. Tog et stykke genbrugspapir fra skrivebordet med en hilsen til både svenske og danske Hanne. Skrev også til Roland på en blanding af dansk og svensk. Det havde han selv bedt mig om:

”Hvis De har gjort dem nogen tanker om, hvordan vi kan forbedre vort miljø, vil vi gerne høre fra Dem”.

Nogle dage efter fik jeg et brev underskrevet af personalet på hotellet i Odense: ”Tak fordi du bragte lidt humor ind i vores alvorlige hverdag.”

Jeg ved ikke hvor de er i dag, og det er længe siden jeg har boet i et af den udmærkede hotelkædes værelser. Men når jeg læser Horestas projekt sammen med Alexandre Institut i Aarhus, Guldsmedens Hotel og Green Solution House, fornemmer jeg, at problemet fortsat er aktuelt. Med mere realisme end hos Roland.

”Dog er gæster forskellige. Nogle går meget op i grønne tiltag, andre er mindre interesserede. Informationer om bæredygtighed må være let tilgængelige for gæsten,” skriver Horestas miljøchef Mikal Holt Jensen.

Skriv en kommentar

Be the First to Comment!

Notify of
avatar
wpDiscuz