Mulig strejke i Oslo Lufthavn

oslo lufthavn flyLUFTHAVNE: Strid mellem fagforeningen Parat og arbejdsgiverforeningen Norsk Industri kan i dag føre til, at der nærmest ikke kan tankes fly i den norske storlufthavn. Det kan få store konsekvenser for flytrafikken.

De to parter søger at komme til enighed om ny overenskomst for ansatte, som står for tankningen af flyene. En eventuel strejke kan begynde allerede fra kl. 06 her til morgen, oplyser lufthavnen.

”Vi håber selvfølgelig, parterne finder en løsning,” siger pressetalsmand Lasse A. Vangstein fra Oslo Lufthavn og tilføjer: ”En strejke vil give forsinkelser og flyaflysninger.”

Oslo Lufthavn opdaterer løbende sin hjemmeside med information om den mulige strejke.