STANDBY.DK Nyt om rejser
Et er om man som journalist skal oplyse sine læsere, at man har været på invitationsrejse, men når der nu også tilføjes, at det ikke har haft indflydelse på artiklen, så er det ikke mere troværdigt.
”Avisen var inviteret af XX. Det har ikke haft nogen indflydelse på artiklens indhold.” Den erklæring, hvor distraherende den end måtte være, er efterhånden dagligdags i diverse rejsetillæg i dansk dagspresse – efter krav fra Forbrugerombudsmanden.
Jeg har ved flere lejligheder skrevet, hvad jeg mener om det, og hvordan det mere distraherer end hjælper læserne.
I starten var det trods alt nok at skrive, man var inviteret, men nu er der kommet tilføjelser på om ”det ikke har haft nogen indflydelse på artiklens indhold”. Jeg mener det begyndte i Politiken, men nu har det tilsyneladende bredt sig til Berlingske i Rejseliv, som jeg selv startede for mange år siden. Rejseliv i B.T. er åbenbart sparet væk.
Selvfølgelig gør det indtryk
Jeg har deltaget i utallige invitationsrejser siden 1973, flere end nok de fleste journalister her i landet, og jeg nægter at tro, at nogen af mine kolleger har deltaget i rejser, hvor den, der har inviteret ikke har haft nogen indflydelse på indholdet.
Jeg håber og tror, at en journalist, der er inviteret, skriver hvad han eller hun mener. Selv om den kvindelige Forbrugerombudsmand i starten af året skrev, ”at hun aldrig har læst en negativ rejseartikel.”
Det var i sig selv en grov mistillidserklæring til hele pressen. Underforstået: ”Journalisterne er gennem invitationer fuldstændig kritikløse i deres anmeldelser og reportager.”
Forunderligt nok har jeg ikke set nogen chefredaktører kommentere, knapt nok mine egne kolleger.
Vælg andre værelser
Men at påstå, at det ikke har haft nogen indflydelse på artiklens indhold, hvad den der inviterer har ment, er ganske enkelt ikke korrekt. For nu at sige det pænt. Alene gennem, hvad man ønsker at vise frem, ligger der en indflydelse. Jeg har skrevet det før og gør det gerne igen ”Ingen bliver inviteret for deres blå øjnes skyld.”
Et flyselskab, et hotel et krydstogtselskab og et turistbureau vælger jo selv, hvad de vil vise og gerne vil have omtalt. Lad mig give et par eksempler:
Jeg er ofte på rundtur på et hotel, ankommet til en reception, hvor der ligger nøgler fremme for de værelser, man ønsker at vise frem. I langt de fleste tilfælde bliver det også resultatet i artiklen.
Bedste og dyreste suite behøver man sjældent ønske at se. Bedste værelse med den smukke udsigt ej heller. Det sker helt automatisk. Vi er nogle stykker, som i stedet for værelse 27 og 71 beder om at se værelse 11 og 43. Jeg har ofte hørt en lidt forvirret receptionist sige ”Hvorfor dog?”
Man kan også vælge at bede om at se det absolut bedste og absolut dårligste værelse. Det får man som regel lov til. Et værelse, der er lille til at være et enkeltværelse og for stort til at være et kosteskab. Og i øvrigt er nabo til elevatoren.
Men igen: Den turistforening, der inviterer, har selvfølgelig valgt de hoteller i forskellige kategorier, man helst vil vise frem. Og det følger de fleste inviterede. Allerede her er der en påvirkning, og den fortsætter i hele dagens program.
Ved kaptajnens bord
Hvis man på et krydstogtskib og bliver inviteret til kaptajnens bord, får man det ypperste af, hvad køkkenet kan præstere af gourmetretter og vine. Der skal en stærk karakter til ikke at lade helhedsindtrykket påvirke af den oplevelse.
Hvis man er et pænt menneske og inviteret af Apollo, skal man holde sig til Apollos hoteller og ikke gå en tur over til Spies. Her er et punkt, hvor jeg kan se, at den, der selv har betalt, bedre kan tillade sig at springe fra.
Hvis et flyselskab upgrader til business class fra København til New York, enten på udturen eller hjemturen, skulle man da være et skarn, hvis det ikke påvirker stemningen over for selskabet. Men hele tiden skal man have for øje, at læseren skal betale og har krav på redelig vurdering.
Fik du en drink om eftermiddagen, mens du interviewede værten i en stille stund? Blev du inviteret til middagen på Middelalderslottet i byen om aftenen? Betalte selskabet taxaen hjem? Ja, sådan vil det ofte være, men ifølge Politiken skal det også stå i avisen, hvad der blev betalt på turen.
Jeg tror læserne er skøjtende ligeglade med mindre de heller ikke til daglig er vant til at kunne stole på deres avis. Mine oplevelser med invitationer til amerikanske og svenske aviser, skal jeg glemme ved denne lejlighed. Det er de bedst tjent med.
Det går nok over
Jeg har ikke hørt et pip fra nogen chefredaktør i forbindelse med Forbrugerombudsmandens krav. Det er formentlig sådan, at både ledelse og journalister helst vil glemme alt om det. Og så håbe på, at debatten dør ud af sig selv. Sådan har det i hvert fald været i de 45 år, jeg har været aktiv deltager.
Min påstand er fortsat, at et medie fortsat kan tage mod invitationer uden at få moralske skrupler, så længe læserne kan stole på, hvad der står i spalterne eller på skærmen.
Troværdighed bør være en selvfølge for enhver journalist – uden man behøver at skilte med det.
