Når staten tænder julelys hos flyselskaberne

lufthansa-og-sas,-foto-LHONSDAGSKLUMME: Flyselskaberne næsten falder over hinanden med begejstrede meddelelser om, hvor meget de nu skal flyve for den danske stat. Og det samme gør sig gældende i Norge og i Sverige – men hvordan i virkelighedens verden?

Af Ejvind Olesen

Der er gennem årene gjort mange ihærdige forsøg på at styre statens og kommunernes indkøb af flybilletter og hoteller gennem forkromede aftaler med SKI, Staten og Kommunernes Indkøbscentral.

Hvert fjerde år kommer så resultatet af rammeaftalerne. Og næppe er de nået ud, før de enkelte selskaber får julelys i øjnene og starter stribevis af pressemeddelelser. Det er de velkomne til, og de skal også have lov til at glæde sig, men den store betydning får det næppe.

Moralen hos indkøberne er hullet som en si. Kan de slippe af sted med selv at finde billigere billetter – og det kan de i reglen – så gør de det. Især i kommuner og regioner for slet ikke at nævne universiteter og læreanstalterne. Officielt siger de tak til rammeaftalen, og så shopper de ellers rundt som alle andre.

Hvem skal regne ud, hvad der er billigst, Norwegian med en basispris, eller et andet ruteselskab med mad, reservering og bagage inkluderet i prisen? Indkøberne vil altid påstå, at de fik en pris, som var billigere end rammeaftalen. De ved nemlig godt, at de skal rejse billigst muligt, hvis nogen skulle finde på at checke.

Norwegian glæder sig over, at fire ud af de fem ruter på langdistancer fra Københavns Lufthavn er kommet med. Nu skal de så op mod SAS med to daglige afgange til New York (i en periode af året). Tro mig, de statsansatte skal nok finde en eller anden undskyldning, hvorfor de absolut måtte rejse med en af de mange muligheder med SAS for at undgå unødvendig spildtid.

Hvorfor tror jeg nu sådan om de brave folk i statens og det offentliges tjeneste? Fordi tidligere rammeaftaler har bevist det igen og igen. Tydeligt da Sterling Airlines fik eneaftalen på ruten mellem København og Oslo.

Da man kiggede tilbage på salgsstatistikkerne, oplyste Sterlings salgsdirektør, at der stort set ikke havde været statsansatte med lavsprisflyet. De rejste med SAS – officielt på grund af mange bedre forbindelser. I virkeligheden var der ikke den store forskel, men der var noget som ingen rigtigt talte højt om, nemlig bonuspoints.

Lur mig om det ikke også gælder i dag, selv om bonuspoints i den udstrækning man køber ind hos ”statens rejsebureau”, Carlson Wagonlit, skal afleveres til bureauet, som igen afregner med staten i den udstrækning, pointene kan genbruges. Men gør de det? Ja, givet, vi behøver ikke engang at spørge. Men i virkelighedens verden?

Derfor alle udenlandske flyselskaber: Forventningens glæde er altid den største.