Nedtælling til afsked med SAS’ ældste flytype

2019/08/defaultmain.jpgFLYSELSKABER: Efter ca. 30 år på vingerne for SAS udfaser flyselskabet 26. oktober sin sidste MD80 – i oktober flyver typen til flere destinationer fra Københavns Lufthavn.

Den sidste kommercielle SAS-flyvning med MD80 er for længst udsolgt. Den finder sted lørdag den 26. oktober, hvor SK 403 ifølge tidstabellen letter fra Stockholm Arlanda kl. 10 om formiddagen og lander i Københavns Lufthavn kl. 11.10.

Flyet – en MD81’er – flyver om morgenen kl. 8.05 som SK 402 fra Københavns Lufthavn mod Arlanda.

Flyvningerne med de sidste MD80’ere i oktober er nu på plads, selv om der selvfølgelig kan blive ændringer.

Men i oktober betjener SAS ud af Københavns Lufthavn disse lufthavne med bl.a. sine sidste MD80-fly:

Amsterdam, Birmingham, Bukarest, Budapest, Düsseldorf, Frankfurt, Göteborg, London Heathrow, Manchester, Milano Malpensa, Moskva Sheremetyevo, München, Nice, Oslo, Paris CDG, Stavanger, Stockholm, Vilnius, Zürich og Aalborg.

SAS begyndte at modtage MD-80’erne i midten af 1980’er og havde i 1990’erne over 70 eksemplarer.