Nu også svømmeskole for voksne

swimmingpoolDenne vinter starter Star Tour crawl-svømmeskole for voksne, på Blue Village Bahia Feliz på Gran Canaria og til sommer vil alle 14 Blue Village hoteller ved Middelhavet og på De Kanariske Øer tilbyde crawlskole.

”I sommeren 2013 lærte 3.800 børn at svømme på en af vores svømmeskoler, og flere voksne har ønsket også at få mulighed for at udvikle deres svømmeteknik”, fortæller Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

Instruktørerne er certificerede og kommer fra det svenske selskab Aqua Works. Den kommende sommer afholdes samme kurser i perioden 15. juni til 15. august.

Svømmeundervisning for børn findes i samme periode og på samme Blue Village hoteller som crawlskole for voksne.