Ny Grenaa-Hundested færge droppet

Mols-Linien

Investor foretrak Mols-Linien.

Busselskabet RødBillet bebudede i foråret, at man ville genåbne færgeruten mellem Grenaa og Hundested, som blev lukket i 1995, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Men nu er planerne droppet: ”Den kapitalfond, som har købt Mols-Linien, skulle være med til at finansiere planerne. De valgte i stedet at satse på den eksisterende rute, og dermed forsvandt en stor del af det økonomiske grundlag”, siger Thomas Hintze, direktør i RødBillet til avisen.

I Hundested kommer det ikke som en overraskelse: ”Det havde jeg nok gættet. Da projektet poppede op, tog jeg til Aarhus for at møde Thomas Hintze, men han kom ikke og da han også blev væk fra et borgermøde, havde vi nok opgivet ham”, siger Søren Brink, havnefoged på Hundested Havn.