En af Villadas eksklusive villaer. Foto: Villada.

Ny udlejningsportal for eksklusive villaer

Med en millionindsprøjtning fra forskellige investorer satser Villada på at vokse det kommende år. Ambitionen er at tilbyde et attraktivt alternativ til traditionelle udlejningsfirmaer.

Villada blev etableret i 2014 i Finland og har siden også rodfæstet sig i Sverige. Nu er turen kommet til det danske marked med skræddersyede oplevelser. Villada er et kombineret rejsebureau og udlejningstjeneste, som tilbyder eksklusive og spektakulært beliggende feriehuse i foreløbig Italien, Kroatien, Grækenland, Spanien, Portugal, Frankrig, Thailand og Indonesien.

“Vi danskere er kendt for høje fordringer og store forventninger til kvalitet. Samtidig er der en klar tendens til, at danskere er på udkig efter unikke ferieoplevelser. Med en nordisk funderet virksomhedskultur, lokale danske medarbejdere og mere end 600 enestående villaer i Sydeuropa og Sydøstasien tror vi, at vi kan imødekomme de ønsker, der er på det danske marked,” siger Morten Jakobsen, ansvarlig for Villada i Danmark.

Enkel og strømlinet
Mange hjemmesider tilbyder uendeligt mange udlejningshuse og lejligheder. Følelsen af sikkerhed og troværdighed er dog ofte ikke nødvendigvis til stede. Svarer den egentlige indkvartering virkelig til, hvad der loves? Det er ofte en bekymring blandt folk som planlægger deres ferie. Villada har det blandt andet som sin ambition at eliminere denne bekymring.

“Vores mål var en udlejningsservice, som forenkler og strømliner hele villaoplevelsen fra den første kontakt, gennem booking og til gæsten befinder sig i villaen. Vi bestræber os på, at gæsterne skal føle sig sikre på, at deres ferie er i gode hænder. Vi hjælper gæsterne med at finde lige præcis de villaer, som svarer til deres forventninger og tager ansvar for, at de holder højeste niveau,” forklarer Morten Jakobsen.

“Mere en 5.000 rejsende fra Finland og Sverige har holdt ferie i en Villada-villa. Vi befæster vores position på det nordiske marked og har tredoblet antallet af gæster hvert år siden vi blev etableret for tre år siden”, siger Tommi Lohtonen, direktør og grundlægger af Villada.

Relaterede artikler:

Novasol går ind i storbyturismen

Novasol overtager Wimdu

Novasol overtager Ardennes-Etape