Nye togsignaler bliver 4,4 milliarder dyrere

Transportminister Ole Birk Olesen.

Signalprojektet på det danske jernbanenet er forsinket med tre år og bliver 4,4 milliarder kroner dyrere end ventet. Det får statsrevisorerne til at rejse kritik af Banedanmark, som skal udskifte alle togsignaler i hele Danmark.

”Banedanmarks styring har været baseret på misvisende og ukorrekte oplysninger om programmets fremdrift og økonomi”, lyder det i statsrevisorernes beretning ifølge politiken.dk.

For at sikre en effektiv og pålidelig drift besluttede Folketinget i 2009 at udskifte de gamle signalsystemer for 19 milliarder kroner, men der har været utilstrækkelig styring fra Banedanmark, hvilket Statsrevisorerne nu påtaler og samtidig finder det kritisabelt, at Transportministeriet ikke i tide har forholdt sig mere kritisk til Banedanmarks oplysninger.

Statsrevisorerne peger på, at der er behov for en stram styring. Der er fortsat stor risiko for, at projektet bliver endnu dyrere og yderligere forsinket.

Transportminister Ole Birk Olesen skriver i en pressemeddelelse, at der er iværksat en række tiltag for at imødekomme revisionens anbefalinger: ”Der bliver ekstern kvalitetssikring af tidsplaner og økonomi i den nye planlægning af signalprogrammet. Jeg vil bede Banedanmark om orientering af forligskredsen om status på månedlig basis”.

Ifølge ministeren har Banedanmark selv strammet kontrol med leverancerne og gennemfører en strammere økonomistyring.

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.