Nye vintermuligheder på Madeira

madeiraStar Tour relancerer Madeira i vintersæsonen. Øen henvender sig først og fremmest til par og aktive rejsende.

”Madeiras natur kombineret med den smukke og renoverede hovedby, Funchal, tiltrækker primært voksne, der vil have høj standard på hoteller, mad og drikke, og dem der ønsker at vandre og bevæge sig i naturen – alt i et mildt og behageligt klima”, siger Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

Star Tours hoteludbud spænder over eksklusive spahoteller for voksne til Blue Star hotel for børnefamilier. Star Tour åbner Madeira i perioden 14. februar til 14 maj 2014.