Nyt selskab mellem København og Barcelona

Den første flyvning på søndag markeres i Københavns Lufthavn, hvor kor fra Barcelona optræder, Cor de Noies og Cor Jove of the Orfeó Català.

 

Vueling åbner også rute fra Barcelona til Aalborg. Der bliver 12 ugentlige flyvninger mellem Barcelona og København, mens der under sommersæsonen flyves tre gange om ugen til Aalborg.

 

Fra Barcelona har Vueling, som Iberia er storaktionær i, 40 destinationer i og uden for Spanien.

 

Denne sommer betjener Vueling i alt 74 lufthavne i Europa, Nordafrika og Mellemøsten. Selskabet har 57 Airbus A320’ere og to Airbus A319-fly.

Skrevet af Henrik Baumgarten