Opgør i Venedig om krydstogtindustrien

italien venedig krydstogtskib MSC OperaCRUISE: Den italienske regering fulgte miljøfolkene i Venedig med skrappe restriktioner for krydstogtskibe fra november næste år, mens turistindustrien raser og spår voldsom tilbagegang. – Costa Concordia blev den direkte årsag.

Den italienske regering har til hensigt at lovgive om, hvor tæt krydstogtskibe må komme til den italienske kyst, som en konsekvens af Costa Concordias forlis ved øen Giglio.

Det betyder blandt andet skrappe restriktioner i Venedig, hvor regeringen har valgt at følge miljøorganisationernes krav om begrænsninger for skibes adgang til inderhavnen ved Canal Grande på grund af forurening. Nærmere betegnet fra krydstogtsæsonen i 2015.

Som det ser ud nu, vil flere af de mindre og luksuriøse skibe fortsat kunne nå frem til Markuspladsen, Det rammer kun et par af de 5 stjernede. Hvis grænsen på 40.000 bruttotons bliver resultatet. Alle skibe fra Sea Dream, Seabourn. Silversea og Azamara slipper gennem nåleøjet.

Derimod bliver det ikke muligt for store skibe over 90.000 bruttotons at transitere lagunen i Venedig. De henvises til et andet havneområde langt udenfor, og det har de på forhånd meddelt, at de ikke er interesseret i. For et rederi som RCCL betyder det dog, at skibe som Legend of The Seas og Splendour of The Seas, der er på 70.000 bruttotons, fortsat kan bruge havnen som hidtil.

”Bestemmelserne er en katastrofe for turistindustrien,” siger direktør Filippo Olivetti. Omkring 500.000 krydstogtturister tilbringer en eller flere nætter på hotel i Venedig. 50.000 køber transfer til og fra lufthavnen. 350.000 køber en tur fra havneanløbet til Markuspladsen (og bruger masser af euro). 20.000 besøger museerne, mens 40.000 besøger kirker og køber udflugter. 3.000 tager en tur til Verona. 1.500 guider er beskæftiget hele sommeren med turister fra skibene, og 35 procent af alle de amerikanske turister køber mindst to døgn på hotel og gør særdeles mange og dyre indkøb i byen.