Pæn stigning i dansk IATA-salg i 2011

I alt bookede danske rejsebureauer sidste år IATA-billetter for lidt over ni milliarder kr.

Tallene for IATA-omsætningen i danske rejsebureauer i 2011 er netop udsendt fra IATA’s regionale kontor i Stockholm.

Det blev en stigning i salget i forhold til 2010 på 12,6 pct., en fremgang på over en milliard kr., så det samlede danske IATA-salg sidste år udgjorde 9,060 milliarder kr.

Det oplyser Danmarks Rejsebureau Forenings nyhedsbrev og tilføjer:
Den flotte omsætning er den største IATA-omsætning i Danmark nogensinde og overgår omsætningen i det hidtidigt bedste år (2007) med ca. 70 mio.
kr.

Samtidig med stigningen i salget faldt prisen på den gennemsnitlige billetpris igen, til 3.020 kr. sidste år, et fald pr. billet på 112 kr. i forhold til 2010, noterer DRF.

Antallet af udstedte IATA-billetter kom for første gang over tre millioner, så der er på alle målbare områder tale om rekorder i forhold til tidligere år.

International Air Transport Association er sammenslutning for nærmest alle verdens ruteflyselskaber. Lavprisselskaberne har deres egne sammenslutninger, i Europa hedder den ELFAA – European Low Fares Airline Associat

Skrevet af Redaktionen