Pas nu på Connie Hedegaard

Det er ikke helt let for den danske klimakommissær Connie Hedegaard (foto) i EU at stå fast på en ny afgift på flybilletter fra 2012, som en form for miljøafgift på alle fly til og fra lande under EU.

Det har af forståelige grunde skabt voldsomme protester fra flyselskaber over hele verden. Således har IATA´s topchef advaret mod en sådan afgift, fordi det vil få både kinesiske, russiske og amerikanske selskaber op i det røde felt. De nægter at betale og truer med at svare igen med en decideret handelskrig.

Nu blander også Airbus topchef Tom Enders og Virgin Atlantics adm. direktør Steve Ridgway sig i koret, i følge Financial Times.
Her siger de, at der er vanvittigt att risikere gengældelse, som vil gå ud over de europæiske flyselskaber. Samtidig noterer de også, at Kina truer med handelskrig.

Modsat danske Connie Hedegaard som ifølge avisen mener det er bekymrende, hvis man i EU ændrer en lovgivning, fordi kineserne truer med at svare igen.

 

Skrevet af redaktionen