Sydnorske Kristiansand bliver hjemsted for et Bed & Breakfast-hotel, der skal drives af Petter Stordalens hotelkæde, Strawberry. PR-illustration.

Petter Stordalen øger med et Bed & Breakfast-hotel

For anden gang på kort tid meddeler Petter Stordalen at Strawberry, hans nordiske hotelkoncern, igen skal have et nyt hotel. Denne gang et Comfort Hotel i centrum af sydnorske Kristiansand.

Petter Stordalens hotelkoncern Strawberry har indgået en driftsaftale Bane NOR Eiendom og åbner efter planen det nye hotel Comfort Hotel Quadrum i Quadrumkvartalet Kristiansands jernbanestation i 2026.

Comfort Hotel Quadrum bliver et Bed & Breakfast hotel med 243 hotelværelser fordelt på 15 etager.

”I Kristiansand har vi allerede Comfort Hotel Kristiansand og Clarion Hotel Ernst, begge med god beliggenhed midt i byen. Quadrumkvartalet er en ny og spændende del af byudviklingen i Kristiansand, og vi glæder os til at være på plads med et splinternyt Comfort Hotel i løbet av 2026,” siger direktør for Comfort Hotel i Strawberry, Solveig Mathea Voldheim, i en pressemeddelelse.

Petter Stordalen på vej med ny nordisk hotelkæde
I sidste måned oplyste Strawberry-koncernen, at man går sammen med den nordiske ejendomsinvestor Slättö om en ny og endnu unavngiven hotelkæde med 20 kommende hoteller. ”Ambitionen er at udfylde et tomrum på det nordiske marked,” hed det.

Navnet på hotelkæden blev ikke offentliggjort, men planen er 20 hoteller, hver med 151 værelser, i Norden i løbet af 10 år, hed det. Hotellerne skal ligge på ”strategiske lokationer” udenfor bykerner, i nærheden af eller i direkte forbindelse med for eksempel motorvejsafkørsler.

Hvor hotellerne placeres, oplyses ikke – kun at det første hotel i den nye kæde åbner i andet kvartal af næste år i Falkenberg på den svenske vestkyst.

Foreløbig over 225 nordiske Strawberry-hoteller
Det kommende Comfort Hotel Quadrum i centrum af Kristiansand får beliggenhed tæt på togstationen, busterminalen og havneterminalen.

Petter Stordalens hotelgruppe, Strawberry, tæller foreløbig over 225 nordiske hoteller; de er fordelt på fire varemærker: Comfort Hotel, Clarion Hotel, Clarion Collection Hotel og Quality Hotel. Hertil kommer over 40 såkaldte fritstående hoteller, uden for kategori, i Danmark er det luksushotellerne Villa Copenhagen og Copenhagen Admiral Hotel.

 

Relaterede artikler:

Petter Stordalen på vej med ny nordisk hotelkæde

Petter Stordalen skal drive stort nyt finsk hotel

Færøernes største hotel i samarbejde med Stordalen