I Japan er de ca 350 piloter hos All Nippon Airways (ANA) og Japan Airlines (JAL), som skulle flyve de groundede Boeing 787 Dreamliners, hjemsendt siden flytypen blev grounded midt i januar.
Piloterne har haft op til tre måneders specialtræning på den nye flytype, men kan altså ikke benytte deres talenter, men må derimod imødese, at deres månedslønninger reduceres med 30% fordi de ’ikke er på arbejde’.
ANA har orienteret sine B787-piloter om, at de skal på opfriskningskursus i Dreamliner simulator, da selskabet ikke vil benytte flytypen i marts
787-piloterne i Japans to største flyselskaber må ikke for tiden flyve andre flytyper, selv om de er godkendt til det. ANAs flykaptajner tjener op til 1,25 millioner kroner i årsløn, hvoraf de 30% er afhængig af hvor mange timer der flyves. Hos JAL hvor lønningerne er yderligere afhængige af flyvetiden, har man besluttet at yde piloterne et særligt tillæg mens Dreamlinerne er grounded.

STANDBY.DK Nyt om rejser

