Piloter tog fejl af lufthavn

southwest-airlines-imessagePiloterne på et Southwest-fly fra Chicago til Dallas skulle mellemlande i Missouri, men landede i forkert lufthavn. De er nu suspenderet.

Nu har kaptajnen og styrmanden på Southwest Airlines flyet afgivet forklaring om, at de så landingslysene fra en mindre lufthavn i Missouri end den, de skulle lande i, nemlig Branson Airport, oplyser National Transportation Safety Board.

Piloterne siger til NTSB, at de ikke opdagede deres fejl, før de var landet. De skulle nemlig bruge meget mere bremsekraft for at få deres Boeing 737-700 med 124 passagerer stoppet på den kortere landingsbane.

Flyet landede i Clark Downtown Airport i stedet for Branson Airport, den største lufthavn i Branson. De to lufthavnene er ca. 11 km fra hinanden.

Flyets kaptajn, der har arbejdet for Southwest i 15 år og har ca. 16.000 flyvetimer, sagde til NTSB, at det var hans første flyvning til Branson-lufthavnen. Styrmanden, der har været hos Southwest siden 2001, sagde til inspektørerne hos NTSB, at det var hans anden flyvning til Branson, men at den første havde været i dagslys.

Piloterne oplyste, at landingen i Branson-lufthavnen var blevet indtastet i flyets system, men at de så de stærke lys fra Clark Downtown-lufthavnen og derfor fløj en visuel anflyvning til lufthavnen, som de troede var Branson Airport.

Southwest-flyet var afgået fra Chicagos sekundære lufthavn, Midway, på en rute til Dallas Love Field med det planerede stop i Branson i det sydvestlige Missouri.

Efter landingen i den forkerte lufthavn blev flyets passagerer kørt til den rigtige lufthavn og derfra fløjet til Dallas med et andet Southwest-fly samme dag.

Southwest har beklaget hændelsen og givet passagererne godtgørelse og ekstra bonuspoint.

Southwests landing i en forkert lufthavn var anden gang på kort tid med en fejllanding i en lufthavn i midtvestlige USA. 21. november skulle et Boeing 747 cargofly fra Atlas Air lande i McConnell Air Force Base i Wichita i Kansas – i stedet landede det på den meget kortere landingsbane i Colonel James Jabara Airport, tæt på Wichita, skriver Reuters.