Piloterne slog ikke alarm

Der gik 12 minutter før flyvelederne kendte katastrofeflyets skæbne og i den periode kaldte de desperat på hjælp fra andre fly for at høre nyt om Colgan Air flyet med flynummer 3407. Jp.dk har hentet en del af kommunikationen fra liveatc.net og viderebringer det tragiske forløb:

 

”Tårn: Colgan 3407, kom ind?

Tårn: Delta 1998, se ud til højre omkring fem mil – et Dash 8, kan du se noget?

Delta 1998: Negativ

Tårnet kalder Colgan 3407 flere gange

Tårn: Colgan 3407, Buffalo Kontroltårn, er du der?

Tårn: Vi har behov for jordkommunikation. Vi bliver nødt til at finde ud af, om det er på jorden. Dette fly var fem mil væk, og pludselig har vi ingen reaktion.

Tårn: Delta 1998, har du haft isdannelse, hvor du er?

Delta 1998: Vi fik noget op, noget på vej ned.

Tårn: Ok, tak sir. Delta 1998, der vil være en forsinkelse.

Tårn: Jetblue 5, tilsyneladende har vi en nødsituation, jeg er nødt til at vende tilbage til dig.

Tårn: Cactus 1452, vi vil bringe dig tilbage her i nærheden om kort tid.

Cactus 1452: OK.

Tårn: Til alle fly på denne frekvens, vi havde et Dash 8, der ikke er nået lufthavnen. Han ser ud til at være omkring fem mil væk fra lufthavnen.

Og så til sidst:

Det ser ud som om, at vi har en ulykke"

 

Flyet styrtede klokken 22.17 lokal tid i Clarence, en forstad til Buffalo. Vidner har berettet til AP om ’en mærkelig lyd’ og ’himlen lyste op’. Det styrtede direkte ned med næsen først oven i et hus.

 

49 blev dræbt, 44 passagerer, fire crew og en person i det hus, flyet styrtede ned i. To personer i huset slap bort med mindre skader.

 

Hele ulykkesområdet er afspærret og efterforskningen begynder i aften dansk tid.

Skrevet af Flemming Juul