Prærieulv stoppede fly

Species_COY_B_commonSJÆLDENT MØDE: Et Bombardier regionalfly fra Delta havde forleden eftermiddag et utraditionelt møde i Michigans Gerald Ford Lufthavn, som kostede en halv times lukning af lufthavnen og et par timers forsinkelse for passagererne.

Er der ulve i Danmark, eller er der ikke? Det er vel knap nok bevist. Men det er det i hvert fald i Michigan i USA. Da Delta 4776 forleden taxiede ud til takeoff mod Cincinnati, røg piloterne med deres fly ind i en prærieulv.

Det gav et stød i flyet, da det bremsede skarpt op, men ingen kom noget til, og flyet returnerede til gaten. Lufthavnen stoppede al trafik, indtil undersøgelsen af startbanen og nettet omkring lufthavnen var repareret. Ulven var sluppet ind under det hegn, som skal forhindre dyrene i området i at kommer indenfor.

”Vi har konstant jægere og andet personale til at sikre vort område,” udtaler en talsmand fra Gerald Ford Airport.

Flyet blev taget ud af drift, men var ikke på nogen måde beskadiget, og et andet fly blev sat ind og afgik med tre timers forsinkelse.