Der er stadig billige afbudsrejser fra Danmark de kommende uger til sydens sol. Arkivfoto.

Pristjek viser billige afbudsrejser de kommende uger

Rejserne fra Danmark og sydpå er i de kommende uger de billigste nogensinde, viser pristjek fra prissammenligningssiden Travelmarket.dk

Prissammenligningssiden har kigget på de billigste rejser med afgang fra Danmark i næste uge, uge 26, og i den absolutte højsæson, som starter med uge 27. Priserne er fundet på travelmarket.dk den 20. juni og inkluderer fly og hotel i otte dage.

I pristjekket har Travelmarket undersøgt priserne på afbudsrejser fra Danmark til nogle af de populære rejsemål de kommende to uger. Og der er mange muligheder for at rejse billigt, lyder konklusionen. Afbudsrejser i uge 26 fås fra 996 kroner og afbudsrejser i uge 27 kan købes fra 1.498 kroner.

“Det er helt vildt, at man kan rejse sydpå i otte dage med fly og hotel i højsæsonen for 1.498 kroner. De lave priser kan skyldes, at mange danskere har fået masser af sol og varme i maj og juni, og efterspørgslen derfor ikke er så stor som forventet. Det betyder, at nogle charterselskaber har en del ledige pladser, som lige nu sælges til udsalgspriser,” siger direktør Ole Stouby fra prissammenligningssiden travelmarket.dk

Travelmarket.dk har tjekket priserne på afbudsrejser i sommerperioden siden 2012, og priserne på afbudsrejser har aldrig været billigere.

Gennemsnitspriserne i Uge 26 i år for de billigste charterrejser til Spanien, Grækenland, Tyrkiet, Egypten, Bulgarien, og Cypern var ifølge Travelmarket 1.131 kroner, mens det i Uge 27 er 2.152 kroner. Til sammenligning var gennemsnitspriserne ved prissammenligningen hos Travelmarket.dk sidste år i de samme uger henholdsvis 2.106 kroner og 2.465 kroner.
Tilbage i 2012, hvor Travelmarket begyndte sine prissammenligninger, var de samme priser for de to nævnte uger henholdsvis: 3.098 kroner og 3.940 kroner.

Meget at vælge imellem
Blandt de billige afbudsrejser i Uge 26 og Uge 27 i år er ifølge Travelmarket:

Fredag den 22. juni – 8 dage på Kreta i Grækenland på 2-stjernet hotel – kr. 996.
Lørdag den 23. juni – 8 dage i Side i Tyrkiet på 3-stjernet hotel – kr. 998.
Fredag den 22. juni – 8 dage i Burgas i Bulgarien på 2-stjernet hotel – 1.198 kr.

Fredag den 29. juni – 8 dage på Kreta i Grækenland på 3-stjernet hotel – kr. 1.498.
Fredag den 29. juni – 8 dage i Sunny Beach i Bulgarien på 3-stjernet hotel – 1.599 kr.
Fredag den 29. juni – 8 dage i Nordcypern på 3-stjernet hotel – kr. 1.995.

Relaterede artikler:

Spies siger velbekomme til All Inclusive

Nyt solidt overskud i jysk charterkoncern

Mest for pengene i Grækenland

x

Læs Også

Kanariske Øer stadig danskernes vinterfavorit

Sidste år havde De kanariske Øer over 346.000 danske ankomster. Gran Canaria, Tenerife og Lanzarote var de tre største modtagere. Spies tilbyder over 400 hoteller på øgruppen.

Stor dansk stigning til caribisk feriemål

Der var 68 procent flere danske ankomster til Den Dominikanske Republik fra januar til august i år sammenlignet med sidste år. Rejsemålet havde forleden workshop for rejsebranchen i København.

Turistbureau glad for ny flyrute

Transavia France åbner sin første rute fra Frankrig til København. Det glæder Atout Frances nordiske chef, der endnu ikke kan melde om øget interesse for Frankrig som rejseland efter det nylige præsidentbesøg i Danmark.

Florida har udsigt til ny turistrekord

I årets første halvår havde Florida 65,5 millioner turister. Statens guvernør forventer rekord på 125 millioner i år. Flere nye flyruter på vej fra Nordeuropa til Florida.

Dansk GSA-bureau får nye kunder

Maldivernes senest indviede resort og den italienske hotel- og resortkæde Bvlgari Hotels nyåbnede resort i Dubai skal have vist flaget i Skandinavien af GSA-bureauet United Spirit Nordic.

Helsinki viser vejen for kinesisk turisme

Kinesiske turister i Helsinki får fremover endnu bedre muligheder for at indfri specifikke behov og ønsker for besøget i den finske hovedstad.