Publikum svigter ARoS

Det århusianske kunstmuseum ARoS oplever for andet år i træk svigtende besøgstal.

 

Ifølge museumsdirektør Jens Erik Sørensen, svigter indtægterne blandt andet på grund af en varm sommer, der har holdt folk ude i det gode vejr.

 

»Det gælder også andre museer. Jeg har arbejdet på museum i 25 år, og man kan altså ikke kalkulere med varme somre i et budget,« siger Jens Erik Sørensen til Århus Stiftstidende.

 

Museet selv regner med et underskud på 1,5 millioner kroner i år, og man håber på sponsorer og pengegaver, da Århus Kommune ikke kan træde til med økonomisk hjælp, som den ellers gjorde sidste gang, indtægterne svigtede.

 

ARoS har et årligt budget på 47 millioner kroner, hvoraf staten står for 16 millioner, Århus Kommune seks millioner, mens resten skal dækkes ind af museet. 

Skrevet af Hanne Aaen Lassen