Lavere flypriser lokker stadig flere til Australien og New Zealand – sidste år var der 20.000 danske ankomster. FDM Travel sætter 6. maj fokus på de to fantastiske rejselande ved gratis publikumsmesse i København.
Med deltagelse af over 20 leverandører af turistydelser i navnlig Australien men også New Zealand, har FDM Travel søndag den 6. maj premiere på en publikumsmesse med netop fokus på disse to lande på den anden siden af kloden.
Messen holdes på Docken i Københavns Nordhavn – publikum kan deltage gratis, men det kræver forhåndstilmelding via FDM Travels hjemmeside.
”Både Australien og New Zealand byder på et væld af oplevelser. Faktisk er vores oplevelse, at mange er for optimistiske i forhold til, hvad der er realistisk at nå på en ferie. Ikke mindst i Australien, hvor afstandene er meget store. På messen kan man få hjælp til at planlægge sin ferie, og hvad man bør vælge at se. Fra vores årlige USA-rejsemesse ved vi, at det er noget, mange er glade for,” siger salgs- og indkøbschef i FDM Travel, Jesper Ewald.
På messen er der over 20 udstillere fra udover flyselskaber også biludlejningsselskaber, turistkontorer, vinproducenter, oplevelsesparker og lokale turarrangører ligesom der er rejseforedrag om de to lande.
Blandt de deltagende flyselskaber er Emirates og Qatar Airways samt australske Qantas. Qantas har netop åbnet en af verdens længste flyruter – fra Perth i det vestlige Australien til London, uden mellemlanding. Både Emirates og Qatar Airways, der begge betjener Københavns Lufthavn, har fra deres hjemmebaser i henholdsvis Dubai og Doha ruter til en række australske destinationer samt New Zealands største by, Auckland.
Stadig billigere at flyve til Australien og New Zealand
”Vi har de senere år oplevet en øget interesse for rejser til Australien og New Zealand, også fordi flypriserne til begge lande de senere år faldet meget. Det betyder, at det i dag ikke er dyrere at flyve hertil, end det for få år siden var at flyve til USA,” siger Jesper Ewald.
Blandt udstillerne på FDM’s down under-messen er delstaterne Queensland i det nordøstlige Australien; det er udfor Queenslands kyst at det fantastiske Great Barrier Reef ligger ligesom delstaten har et unikt dyreliv. Med på messen er også Australiens største ø, delstaten Tasmanien, hvor kronprinsesse Mary er født.
Med på messen er ligeledes Avis Biludlejning, der dækker Australien med over 100 udlejningskontorer over hele landet, og New Zealand med 40 udlejningskontor fra nord til syd.
Der kan også lejes et motorhome i Australien og New Zealand. På messen fremviser THL Motorhomes Tourism et Maui Ultima motorhome til to personer – disse fås også med plads til endnu flere.
Relaterede artikler:
Milliondusør for at redde Great Barrier Reef
Milliarder af flysæder på indenrigsruter
Rejsebureau køreklar med nyt feriekoncept