Rejsebureauforeningen holder ikke hånden over synderne

Lars Thykier.

ANKENÆVN: ”Vi er glade for ordningen, der har eksisteret indtil nu, hvor navnet på de bureauer, der klages over, bliver offentliggjort uanset resultatet i Ankenævnet. Vi vil blot gerne have ens regler for alle”, siger foreningens adm. direktør

Reglerne for persondatabeskyttelse har dikteret nye regler for behandling af klager i Rejse-Ankenævnet efter en EU-forordning, som i Danmark styres af Justitsministeriet gennem anonymiserede kendelser i nævnet.

Og hvad betyder så det på menneskesprog? At en klage over en rejsearrangør fra en eller flere deltagere fortsætter som hidtil, men nævnets dom må i sin offentliggørelse ikke nævne, hvem synderen er. Hvis det da er en synder. I langt de fleste tilfælde afvises klagen.

I fremtiden sker det hele i de såkaldte anonymiserede kendelser (et skrækkeligt ord) uden, at læserne herunder pressen ved, hvem klageren er og hvilket bureau, der klages over. Det siger sig selv, at de sorte får, der heldigvis ikke er mange af i den danske rejsebranche, på den måde kan forblive anonyme. Det har de sikkert ikke noget imod.

Næsten 100% af afgørelserne bliver fulgt
I dag har Danmarks Rejsebureau Forening emnet oppe på et bestyrelsesmøde, og inden mødet sagde adm. direktør Lars Thykier til standby.dk: ”Vi har ikke noget ønske om at beskytte vore medlemmer, hvis de har gjort noget galt. Vi har også tillid til Ankenævnets afgørelser. De seneste fem år har der været omkring 1.400 kendelser i nævnet, hvoraf mere end 99 procent er blevet fulgt uden indsigelser og eventuel viderebehandling ved domstolene.

Vi vil gerne have en offentliggørelse af hensyn til den præventive virkning, men vi bryder os da ikke om, at alle kan komme under mistanke, når det ikke må skrives, hvem der er tale om”.

Hidtil har det været sådan, at enmandsejede bureauerne ikke må nævnes ved navn, mens selskabsejede bureauer gerne må. Det var heller ikke retfærdigt, siger Lars Thykier.

Hvem kan ændre de her regler om persondatabeskyttelse?

”Det kan vel kun Justitsministeriet, men jeg kan godt forestille mig, det bliver svært, da det bygger på en EU-forordning”.