Rekordmange ansøgere til drømmejob

Ans+©gninger25.633 ansøgere har søgt om jobbet, som Star Tour kalder ’Danmarks Bedste Job’. 50 kandidater går videre til næste runde.

Indbakken og telefonerne har været rødglødende, siden Star Tour i marts annoncerede en stilling som rejsende kaffe- og vintester. Ansøgningsfristen er udløbet og 5.633 har søgt.

Star Tours personaleafdeling har arbejdet i døgndrift for at gennemlæse ansøgningerne, og der er et utal af skæve, kreative og originale ansøgninger i den tårnhøje ansøgningsbunke.

Rejsejobbet har tiltrukket kandidater fra lande over hele verden som Østrig, Chile, Australien, Senegal, Polen, Ukraine, New Zealand, Libanon, USA og flere andre.

Derudover er der landet to flaskeposter med kaffebønner, en kuffert fuld af rejsesager, et digt og en brasiliansk, importeret kaffe. Men selv om der er mange kreative ansøgere, skal der i næste omgang skæres tusindvis af gode ansøgere fra for at komme ned på 50 kandidater. De vil i løbet af denne uge blive bedt om at uddybe deres ansøgning med en video.

Blandt de 50 videoer udvælger Star Tour 10 kandidater, der kommer til personlig ansøgningsrunde, hvor den endelige kandidat bliver fundet. Han eller hun skal rejse til solrige rejsemål for at teste en ny kaffe- og vinbar, der serverer lokal mad og drikke. Personen skal tilbringe tid i hotelkøkkenet sammen med chefkokken for at give sine input til kaffebarens menukort og madlavning. For at have nogen at diskutere holdninger med får indehaveren af jobbet mulighed for at medbringe en valgfri rejseledsager.

Fakta om ansøgerfeltet: Gennemsnitsalder 32 år, ældste ansøger 81 år, 108 bloggere, 1 præst, 74 H.C. Andersen-citater ’at rejse er at leve’, 1 tv-vært, 1 kommunalpolitiker.

Samlet datamængde: 21,2 gigabyte Samlet tid for gennemlæsning: tre dage og 21 timer.