Rekordmange udlændinge på Oslobåden

I første halvår har man næsten fordoblet antallet af udenlandske rejsende i forhold til 2009. Blandt de mange internationale passagerer er turister fra Sydkorea, Brasilien, Indien og Japan i fremgang.

 

I 2009 var der 58.000 udenlandske turister med DFDS Seaways to skibe på ruten København-Oslo. Allerede efter første halvår 2011 ligger tallet på over 100.000, og det forventes at stige yderligere de næste år.

 

I første halvår 2011 er antallet af passagerer fra Sydkorea femdoblet i forhold til 2009, mens antallet af rejsende fra Brasilien er vokset til næsten det firedobbelte, mens inderne har mere end tredoblet deres antal. Antallet af japanere ombord er allerede nu mere end dobbelt så stort som i hele 2010.

Skrevet af Flemming Juul