Rekorduge hos Star Tour

Foto: Sanna Lindberg.

Foto: Sanna Lindberg.

Januar er højsæson for salg af charterrejser, men selv de højeste målsætninger blev overgået hos Star Tour, hvor trafikken på hjemmesiden har glødet i dagevis. Sidste uge gav rekordsalg på 5.000 vinterrejser.

”I vinterdagene kan vi se direkte sammenhæng mellem temperaturen og antallet af besøgende på vores hjemmeside. Jo koldere udenfor, jo varmere i rejsebranchen”, siger pressechef Nikolai Johnsen. Dermed tegner weekendens vejrudsigt på ned til minus 13 grader særdeles lovende.

”Urolighederne i verden påvirker ikke, hvor meget danskerne rejser, men hvor vi rejser til. Vi kan se stigende efterspørgsel efter trygge rejsemål som Spanien, men også Thailand og Kap Verde er populære”, fortæller han.

I hele januar forventer Star Tour at sælge 45.000 rejser.