Renovering af SS United States opgives

transatlantico-United-StatesKrydstogtrederiet Crystal Cruises har skrinlagt sine planer om at bringe nyt liv til den ikoniske Atlant-liner SS United States som funktionsdygtigt krydstogtskib.

Rederiet købte sig i februar for en million dollars til seks måneders indgående undersøgelser af linerens eventuelle muligheder, men har måttet konkludere, at omkostningerne ville være uoverstigelige.

CEO Edie Rodriguez: “Desværre er de forhindringer, vi ville stå over for med det 65-årige ikon, med hensyn til sikkerhed, design og internationale søfartsregler, for omfattende at gennemføre både teknisk og kommercielt ansvarligt”.

“Vi mener, at SS United States er et amerikansk ikon og fortjener at blive vedligeholdt og udviklet som en stationær destination for kommende generationer.