Roskilde Festival i Malmö

Malmšfestivalen 2012. Fredag 24/8. Bob Hund, stora scenen, StortorgetRoskilde Festivalens projekt ’Roskilde Rising’ er blevet en del af årets populære Malmöfestival fra den 16. til 23. august i år. Samtlige 1.367 koncerter og arrangementer er helt gratis.

I år har Malmöfestival inviteret ’lillebror’ Øresundsfestival til at arrangere lørdagens musikprogram den 17. august.

”Øresundsfestivalen har sammen med Roskilde Festival håndplukket nye kunstnere fra projektet ’Roskilde Rising’. Derfor kommer et lille stykke af Roskilde Festival til Malmö i næste uge. Blandt andre vil danske Fallulah vende tilbage og give en af sine hyperenergiske liveshows i Malmö,” siger Anna Kron Boysen, PR Manager for VisitSweden.

Ud over de mange danske kunstnere kommer der en lang række andre udenlandske bands samt label-fest med bands og dj’s fra pladeselskaberne Hybris, Ikaros og Adrian Rec. Men festivalen står ikke kun i musikkens tegn, men fokuserer også på teater, og derfor er der også mulighed for at opleve en lang række af teaterforestillinger helt gratis.

”De besøgende har bl.a. mulighed for at opleve et teaterstykke om Mikael Persbrandt, et svensk-dansk stykke baseret på den berømte skakspil-scene af Ingmar Bergman, eller en absurd komedie om burhøns”, siger Anna Kron Boysen.