Royal Caribbean medlem af Rejsegarantifonden

Der har fra flere sider været rejst kritik af, at Royal Caribbean Cruise Line solgte rejser i Danmark direkte på norsk webside uden at være medlem af Rejsegarantifonden i Danmark.

 

På den måde var forbrugerne dækket af den norske garantilov, som dog stort set har samme dækning som den danske.

 

I går blev RCCL fuldt gyldigt medlem af den danske rejsegaranti med indbetalt garantibeløb.

 

”På en måde kan man da godt sige, at vi er blevet en smule mere danske,” siger dansk salgschef Henrik Bergquist, som i aftes havde 70 forbrugere til et kundemøde i det københavnske hovedkvarter for at møde Azamara-kaptajn og høre om nyheder i 2012.

Skrevet af Redaktionen