Royal Caribbean øger fra København næste år

serenade-of-the-seasCRUISE: Selv om det fortsat er MSC og Costa, der har flest afgange fra København næste sommer, øger Royal Caribbean fra fem til ni afgange og sætter nyere skib ind.

Det er ikke imponerende, hvad det formentlig største krydstogtrederi for danske passagerer byder sit publikum i år med kun fem afgange fra Danmark.  Oven i købet inden det bliver rigtig sommer i maj og begyndelsen af juni, hvor Legend of The Seas sejler fem afgange fra Københavns Havn.

Til gengæld rettes der noget op i 2015. Det fremgår af programmet, som blev offentliggjort i går. Her kommer det lidt større og mere moderne Serenade of the Seas til ca. 2.500 passagerer til København. Igen i maj og juni, derefter en tur til Stockholm og tilbage til København i august og september. Der bliver i alt ni afgange til Baltikum, op til de norske fjorde og en enkelt helt op til Nordkap.

Såvel i fjor som i år har både MSC og Costa haft flere afgange fra København end Royal Caribbean. Det samme har Princes Cruise Line.

Priserne er endnu ikke offentliggjort, men det sker i nær fremtid samtidig med, at salget åbner.