Rygende kortlæser udløste sikkerhedslanding

alaska-airlines-boeing-b737-fly-800x463En defekt kortlæser på Alaska Airlines-fly betød ekstraordinær landing kort efter start fra New York, da der kom røg ud fra apparatet, der blev drevet af litium-batterier.

Alaska Airlines måtte foretage sikkerhedslanding pga. den overophedede kortlæser. Flyet – Flight 17 fra New Yorks Newark til Seattle med 181 passagerer og seks besætningsmedlemmer – landede ekstraordinært i delstaten New Yorks næststørste lufthavn, Buffalo, kort efter start fra Newark.

En kabineansat smed den rygende kortlæser i en affaldskurv og brugte ildslukker til at kvæle røgen.

Kortlæseren var drevet af litium-batterier, der før har forårsaget brande på fly.

Kortlæseren bruges til at indkræve betaling for køb ombord som mad- og drikkevarer, Wi-Fi og opgraderinger.

Modellen var den nyeste version af kortlæsere hos Alaska Airlines – selskabet har nu fjernet alle af disse indtil de er blevet yderligere efterset.