STANDBY.DK Nyt om rejser
Af Ejvind Olesen
Højere, hurtigere og længere er drivkraften i den olympiske bevægelse, som netop nu afvikler OL i London. Rekorderne står for fald, og det gælder i alle tilfælde om at blive den bedste. Som det dybest set gør hver eneste dag i benhård konkurrence i erhvervslivet, om end der kan være lang vej til sejrsskamlen.
I disse dage melder flere flyselskaber ud om bedre resultat end ventet for første halvår, eller første kvartal i et nyt regnskabsår. Senest i Europas største luftfartsselskaber KLM/Air France og Lufthansa. På trods af den sædvanlige sang om de stigende oliepriser (som rent faktisk en overgang i andet kvartal faldt med op mod 30 procent, men senere er steget igen til omkring 100 dollar pr. tønde, hvilket vi nok skal regne med i fremtiden). Samt, at den vigende købekraft i den globale økonomi og overflod af flyselskaber, gør det umuligt at holde prisen.
Her vil SAS chefen Richard Gustafsen på onsdag næppe melde anderledes ud, selv om det kunne være forfriskende. Til gengæld har vi da lov at håbe, at der endelig er et mindre plus på bundlinjen, som et resultat af en fornuftig prispolitik, kapacitetsudnyttelse, sparerkure og rent faktisk også pænt store brændstoftillæg på flybilletterne.
Men tempoet i det skandinaviske flyselskab er dybest set hverken til en 100 meter eller et 10 km. olympisk løb. Der er ganske vist kommet flere regionale ruter, især til Østeuropa, men det giver ingen olympiske medaljer.
Nu har SAS og Singapore Airlines i to år meldt ud, at de vil både forloves og giftes i et projekt, som virkelig kunne betyde en offensiv med perspektiv i, og så sker der absolut ingenting. I hvert fald ikke foran kulisserne. Har de allerede inden brylluppet mistet interessen for hinanden? Hvor svært kan det være?!
Endelig, endelig får vi en rute fra København til San Fransisco, som daværende SAS præsident Jørgen Lindegaard, bistået af koncerndirektør Vagn Sørensen, allerede bebudede for 12 år siden. Men opgaven skal fuldføres med samme flåde på bare 11 langdistancefly (ikke mange for et selskab af SAS` størrelse). Det betyder reduktion på andre ruter og endnu mere sårbarhed. Det var galt igen forleden fra Oslo til New York, og systemet er endnu mere sårbart fra foråret, selv om de tekniske afdelinger arbejder under højtryk hver gang. Hvorfor dog ikke lease endnu en Airbus 330/340? Er det pilotlønninger og arbejdstider, som forskrækker?
Endelig, endelig kommer der en løsning på dansk indenrigstrafik i SAS-regi med Cimbers start på Billund om en god uges tid. Men er det holdbart, at vort nationale selskab – for sådan betragter vi jo SAS – totalt svigter Karup Lufthavn og Vestjylland og overlader markedet til et udenlandsk selskab som Norwegian, som hvilken dag det skal være, kan give op, fordi der alligevel ikke er penge i ruten, hvad der næppe er. I hvert fald ikke med så store fly som Boeing 737.
Hvor ville det være rart, hvis vi efter mange år med SAS i forsvarende rolle, måtte se et selskab, som blæser til angreb. Kun på den måde vinder man kampe.
