SAS ser ud til at leve op til egne forventninger

fly sas stockholm arlandaLUFTFART: Det nytter så lidt at sammenligne antal passagerer mellem Norwegian og SAS, som nogen åbenbart synes er spændende. Det afgørende er belægningen på flyene og ikke mindst, hvad man får for billetterne. Juli tallene synes at vise, at SAS holder sig på sporet. Især i Norge og Sverige går det godt.

Af Ejvind Olesen

SAS aktien steg igen i går en lille procent. Trafiktallene for juli viste, at fem procent flere rejste med selskabet til i alt 2,4 mio. passagerer, eller fem procent flere end samme måned i fjor.

Trafikken i juli viser, at SAS holder sig til planen. Trafikken voksede især på Europa og på de interkontinentale ruter. Til gengæld fulgte belægningsprocenten ikke helt med og faldt med godt to procent til 83,9 procent for hel SAS Gruppen, som i dag rent faktisk kun består af SAS og Widerøe.

Det er i sig selv ikke godt nok at have mange passagerer, hvis man ikke tjener tilstrækkeligt på at transportere dem. Det får man ikke noget endegyldigt svar på i de rapporter, der nu om dage kommer hver måned fra SAS.

Før kunne man nogenlunde tage bestik af situationen via mere udtømmende redegørelse for rigets stilling bl.a. gennem yield ( gennemsnitsprisen pr. solgt sæde) og efterfølgende RASK, som et udtryk for, hvor økonomisk det hele er med udbuddet.

Det gælder ikke helt i år, hvor der er startet så mange flyruter, at et signal om yield og RASK ikke tydeligt markerer udviklingen.

Derfor er de medfølgende kommentarer afgørende, og her siger SAS, at man er på sporet, og at markedet udvikler sig som forventet. Ud fra det må man formode, at koncernchef Rickard Gustafsons prognose om et SAS med plus på bundlinjen, når regnskabsåret med udgangen af oktober, holder.

Det er værd at bemærke, at den europæiske og intraskandinaviske trafik steg med 16,5 procent og til og fra det norske og svenske marked med 30 procent.

Det kan kun betyde, at det er der, kræfterne primært sættes ind for tiden. Flere ruter fra norske og svenske byer direkte til europæiske destinationer uden om København.

Det må vi så lære at leve med.