SAS snart klar med plan for tre nye langruter

Rickard Gustafson.

Rickard Gustafson.

FLERE FLY: Efter de seneste pilotaftaler, som SAS har fået med sine fire fagforeninger, er der basis for at anskaffe endnu tre nye langdistancefly, men hvilke ruter de skal ind på hemmeligholdes lidt endnu. Dyrest at flyve fra København.

”Det varer ikke længe, før vi kan oplyse, hvilke nye langruter, vi starter og hvorfra. Der er mange ting at tage hensyn til, også når markedet er gennemanalyseret. De nye pilotaftaler får det til at ligne en fornuftig investering, ” siger koncernchef Rickard Gustafson til standby. dk.

Er det rigtigt, at det er dyrest at starte en ny langrute fra Københavns Lufthavn frem for Arlanda i Stockholm?
”Ja, det er rigtigt, men dermed har jeg ikke sagt, at det kan blive afgørende.”

Hvordan med fremtiden for PrivatAir og jeres rute fra Stavanger til Houston?
”Indtil videre fortsætter den, men det er klart, at markedet har ændret sig med olieindustrien i Norge med det generelle prisfald,  og ændringer kan blive aktuelt. (Flyet er leaset for tre år, red.)

Er du tilfreds med Cimber-selskabet i SAS regi og med udliciterede ruter til JettIme og Braathen?
”Vi er glade for den måde Cimber er gledet ind i produktionen, og vi er fuldt tilfreds med de eksterne selskaber på regionale kortere ruter. Det er vigtigt, at de lever op til de krav vi stiller til os selv af service og præcision. Og det gør de.”

I har trukket salget af Swissport med de første 10 procent tilbage. Kan man forestille sig en udlicitering af handlingen?
”Nok i mindre lufthavne, men overordnet er det fortsat meningen med et frasalg af vort handlingsselskab til den rigtige køber, som kan fortsætte det vi forstår ved god og stabil service. Og der er visse kontakter.”

Og hvis det ikke kan lade sig gøre?
”Så findes der andre muligheder, som jeg ikke vil komme ind på her,” slutter Richard Gustafson.

Aktionærerne tog i øvrigt godt imod halvårsregnskabet i går. På i København steg kursen med godt fire procent til 12,50 kr.