Terminalen ved lufthavnen i Gøteborg, hvor det nye hotel åbner. Illustration: Wingårdhs Arkitekter.

Scandic får nyt lufthavnshotel

I 2021 åbner nyt hotel med 222 værelser ved Gøteborgs lufthavn; det skal drives af Scandic der også er på vej med stort hotel ved Københavns Lufthavn.

Hotellet ved Gøteborgs Landvetter-lufthavn, Sveriges næststørste lufthavn, står til at åbne ved årsskiftet 2020/2021. Swedavia, der driver de ti største svenske lufthavne – blandt andet Sveriges største lufthavn, Stockholm Arlanda, har netop solgt bygningen der skal huse det nye hotel ved Landvetter til det svenske investeringsselskab Midstar Fastigheter. Swedavia forventer en fortjeneste på salget af hotelbygningen på cirka 140 millioner svenske kroner.

Hotellet kommer til at ligge ved siden af selve lufthavnsterminalen og den kommende togstation. Udover 222 værelser får det syv etager høje hotel på 10.000 kvadratmeter også konference- og mødelokaler, restaurant og fitness-afdeling.

Det kommende lufthavnshotel i Gøteborg skal drives af Scandic Hotels, der i 2021 også åbner et lufthavnshotel ved Københavns Lufthavn, Scandic Copenhagen Airport med 357 værelser.

”I år forventer vi over 40 millioner passagerer til og fra Swedavias ti svenske lufthavne – det højeste antal nogensinde. Gøteborg Landvetter Airport vokser hurtigt og for at imødekomme væksten opfører vi det kommende hotel,” siger Jonas Abrahamsson, koncernchef i Swedavia. Landvetter-hotellet henvender sig naturligvis til hele spektret, fra forretningsrejsende, flybesætninger, ferierejsende og familier – hotellets koncept bliver ”affordable luxury,” hedder det fra Swedavia.

Swedavia-koncernen forventer i år en omsætning på sine ti lufthavne på omkring 5,7 milliarder svenske kroner. Koncernen har i alt 3.100 medarbejdere.

Siden 2010 er antallet af passagerer i Landvetter vokset med omkring 55 procent til i dag 6,4 millioner passagerer årligt.

Midstar er også i København
Midstar Hotels har foreløbig 23 hoteller med over 3.200 værelser; der er ni hoteller i Norge, 12 i Sverige og to i Danmark.
Midstar Hotels ejer foreløbig to hoteller i København, Grand Hotel med 161 værelser tæt på Hovedbanegården og købt af Arp-Hansen, Københavns største hotelgruppe. Hertil kommer Quality Airport Hotel Dan med 240 værelser tæt på Københavns Lufthavn.

Relaterede artikler:

Nyt hotel ved Københavns Lufthavn

Lufthavnshotel får ny forpagter

Gøteborg får Europas længste rutchebane

x

Læs Også

Millionbøde til Booking.com i Sverige

Søgemaskinen har i Sverige udsigt til bøde på 35 millioner kroner for sine prisklausuler overfor hoteller. Horesta forventer samme tiltag fra de danske myndigheder.

Hotelkæde klar med ny direktør

Næste år åbner københavnske Brøchner Hotels for første gang uden for hovedstaden – det bliver et såkaldt boutique-hostel i det centrale Aarhus med forventede 150.000 årlige overnatninger. Direktøren er nu fundet.

EU stiller nye krav til Airbnb

EU-Kommissionen har givet Airbnb til udgangen af august til at svare på nye forbrugerklager over vildledende forretningsmetoder. Horesta tilfreds med skærpet EU-holdning.

Kæde af luksushoteller bliver lidt større

Small Luxury Hotels of the World har den sidste måneds tid fået nye medlemmer i England, Frankrig, Kina og USA af den eksklusive klub. Der er kun to SLH-hoteller i Danmark.

Lavpriskæde får nyt hotel ved København

Den danske lavpriskæde Zleep skal have nyt hotel med nyt koncept med hotellejligheder. Hotellet med 112 værelser åbner i 2020. Kæden har netop ansat salgsdirektør.

Hotelkæde skal bruge 25.000 nye medarbejdere

Svenske hoteller tiltrækker ikke nok nye ansatte. Nyt samarbejde mellem Nordic Choice Hotels og uddannelsesinstitution skal i Sverige med jobgaranti afhjælpe noget af den akutte mangel.