Seks af ti sommerrejser fra Aarhus er solgt

tyrkietSalgstempoet stiger hos Star Tour jo nærmere ferien kommer. Rejsearrangøren har 50% par som kunder fra Aarhus, og det er over landsgennemsnittet. 40% bor på børnekoncepthotel.

”Tendensen er, at flere vælger målrettede hoteller netop til dem, og her er kunderne fra Aarhus med helt i front. De vil have en garanteret god og nem ferie, og det får de ved at vælge et hotel, der er skræddersyet til dem, uanset om de er børnefamilie, par eller større grupper”, mener Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

En spørgeundersøgelse viser, at 57% af danskere på charterferie i løbet af sommeren vægter hotellet højest i valg af rejsemål. Derefter klimaet og strandene.35% vælger all inklusive, 31% vælger morgenmad, mens 26% selv laver mad eller går ud at spise.
Top 3 for Star Tours kunder fra Aarhus er: 1: Vestkreta, 2: Mallorca, 3: Tyrkiet.

”Vi har oplevet størst stigning i efterspørgslen på Tyrkiet fra Aarhus, og vi har fordoblet kapaciteten denne sommer”, siger Stig Elling.