Det skal helst gøre lidt ondt

Vil vi have turister i Danmark, eller vil vi ikke? Næppe er vinden begyndt at blæse fra den rigtige retning, før forbehold og fordomme står i kø for at komme til. Hvor blev selve turismens idé af?.

Næppe har vi taget hul på det nye år med en række positive turistudsigter før skeptiske kommentarer rykker frem. Også fra pressens side, som synes at leve efter den gamle revyvise ”Der må for fa’en da være noget om Sølvhøj”.

Skrevet til Cirkusrevyen i fortvivlelse over, af radioens generaldirektør Hans Sølvhøj ikke stod for skandaler, hverken i Statsradiofonien eller i privatlivet.

Se blot TV 2 News i søndags, som citerede positive udsagn om forventninger til dansk turisme i 2018, om regeringen med industriminister Brian Mikkelsen (K) i spidsen, som vil forbedre turismens vilkår, om krydstogtrekord i danske havne og om tegn på rekord bookinger af tyskere i danske sommerhuse.

Bliv endelig ikke for positiv
Da redaktionen åbenbart fornemmede, at nu var gryden vist ved at koge over, skyndte man sig at kontakte en forsker i turisme fra Syddansk Universitet. Hun begyndte straks at pille glansen af St. Gertrud ved at fortælle om, hvordan man i byer som Barcelona og Venedig har fået nok af turisme (det vidste vi godt, red.).

Og det samme kan let ske i Danmark i og med succesen, mente hun. Det blev ledsaget af billeder fra Den lille Havfrue omringet af ivrigt fotograferende turister. Forstyrrer det måske ikke de omkringboende?

Hvis det ikke ville blive en belastning for danskerne med flere turister i år, kunne det let ske til næste år. Vi slap – nok på grund af det korte indslag – for flere jeremiader. Ellers var der nok at tage af: Nybyggeri i kystnære områder. Slitage af infrastrukturen. Krydstogtgæster, som hverken bor her eller bruger penge af betydning. Ødelæggelser af vore smukke, gamle slotte. Krydstogtskibe i vore farvande som bare forurener og udleder CO2. Kort sagt, masseturismens skyggesider. Hvad skal vi med dem?

Tiden må være inde til at finde ud af, om turismen er den gevinst, politikere og erhvervet selv tror. Eller begynde at sortere blandt turisterne. Hvem vil vi helst have boende i vore sommerhuse, eller på vore hoteller, eller vore lejligheder på Airbnb basis? Skal vi have flere golfturister? De har da penge og er parate til at bruge dem.

Nøglen til at leve
Vil vi kun satse på individuelle gæster og ikke på grupper? Laver russerne for meget støj og ballade, som de beskyldes for på Mallorca, på Rhodos og i Egypten, og er kineserne i store tal overhoved værd at samle på, når vi taler turisme?

Provokerende spørgsmål? Ja, vel er det da så. Men det kunne jo være, at det fik kritikere til at tænke på grundidéen for turisme i den frie verden: At vi kan komme ud og se, hvordan andre mennesker lever og bor, og at de til gengæld kan besøge os og bruge den plads vi efterlader, når vi rejser ud. Så bliver det hele som det var dengang, alting var meget bedre.

Og vi kan istemme med H.C. Andersen, inden han tog den med dagvognen ned over Alperne: ”At rejse er at leve.” Skrevet i 1844 i ’Mit livs eventyr’.

”Det (at rejse, red,) er simpelthen nøglen til at leve. At observere, hvad der sker, både hos os selv og hos andre.”

x

Læs Også

Snart gensyn med oceanliner i København

Når man to gange har været ombord på Queen Mary 2 - første gang i New York, anden gang i Helsingør - kunne det blive et spændende gensyn i 2020 ved den kommende krydstogtterminal i København. Indtil videre må vi nøjes med Helsingør.

Gør nu ikke hoteldrift til en videnskab

Jo & Joe - et nyt varemærke fra Accor Hotels skal gentænke gæstfrihed. Foreløbigt sker det i et uforståeligt sprogbrug, som aldrig kan erstatte sund fornuft parret med god faglig uddannelse.

Sommer over Nordatlanten

Der er ved at gå inflation i codeshare, så det forvirrer mere end det gavner. Nu har det smittet over Atlanterhavet. Nej, færingerne skal ikke til at have en ny storlufthavn i Vagar, selv om man kunne tro det.

Levende mennesker er en del af turistindustrien

Ideen med turismen har sin rod i det folkelige sammenhold og lysten til at vise hinanden vore lande og vores begejstring. Men nu er man i gang med at lukke turistbureauerne. Hvis der kun er brochureudlevering tilbage er det ok. Er det mon sådan i Odense?

”Selvfølgelig var vi forkælede, den gang det var sjovt”

Det er noget andet at være i rejsebranchen i dag end i starten af Danmarks Rejsebureau Fond i 1961. Alligevel har der altid været behov for at hjælpe de, der havde det svært. Det gælder fortsat, hvor der nu er skiftet ud i bestyrelsen.

Straffespark mod flyselskaberne

Hvis de ikke vil høre, må de føle, synes den danske transportminister Ole Birk Olesen at mene om hurtigere erstatning til forsinkede flypassagerer. Det havde klædt ministeren, hvis han først havde taget en snak med flyselskaberne.