Ski-Sverige opruster til sæsonen

skiliftDen største svenske satsning er en ny stolelift til 41 millioner kroner, men også tilsagn om dobbelt så meget sne, nattog fra Malmö til Vemdalen, skiskydning med luftgevær og et nyt koncept til børnefamilier.

”Den nye stolelift åbnes i Lofsdalen i Härjedalen. Faktisk har området i forvejen gode liftforhold, men nu bliver området beriget med en sekspersoners-stolelift til 41 millioner svenske kroner for at hjælpe alle skigæster endnu hurtigere til toppen,” siger Anna Kron Boysen, PR Manager fra VisitSweden.

I Kläppen er snekanonsystemet udbygget, så man kan love dobbelt så meget sne som tidligere, og samtidig garantere sne på pisterne, allerede inden sæsonen for alvor går i gang. Transporten til og fra de svenske skiområder er optimeret med et nattog til Vemdalen, som man kan hoppe på i Malmö, og så åbner Idre Fjäll for skiskydning med luftgevær.

”De svenske skiområder har fokus på børnefamilierne, og i Stöten har man derfor i år planlagt Junior Weeks, der er et helt nyt koncept med en række gratis aktiviteter og madoplevelser,” siger Anna Kron Boysen.