Sorte tal på bundlinjen hos Jet Time

Det danske flyselskab har offentliggjort sit årsregnskab for 2016/17. Det viser et overskud på 12,5 millioner kroner før skat mod et tab på 298 millioner kr. i sidste regnskabsår.

Overskuddet kommer efter et år, hvor Jet Time har gennemført en stor turnaround aktion for at genoprette økonomien.
Adm. direktør Jørgen Holme: ”Vi har det foregående finansår gennemført massive ændringer i forretningsområder og organisation. Om end stadig utilfredsstillende, er Jet Times resultat for 2016/17 markant bedre end 2015/16. Det er også et resultat, der viser, at vores genopretningsplan virker. Efter afvikling af vores u-lønsomme forretningsområder, vil vi nu cementere og udbygge vores position som Nordens førende uafhængige leverandør af charterkapacitet”.

Jet Time har det seneste år reduceret kompleksiteten primært ved at udfase de to tabsgivende forretningsområder Cargo og ACMI med ATR72. Jet Time er gået fra en flyflåde på seks flytyper og 28 fly til to flytyper og otte fly af typen Boeing 737.

Det kommende år står i konsolideringens tegn. Jet Time vil fokusere på sin oprindelige kerneforretning – fleksible charterløsninger i tæt partnerskab med de nordiske turoperatører og ACMI-løsninger, hvor Jet Time flyver på vegne af andre flyselskaber. Jet Time flyver over 400.000 ferierejsende hvert år og er stadig det største rent danskejede flyselskab. Omsætningen sidste år var på 1,5 milliarder danske kroner.

x

Læs Også

Turismenyheder.dk skriver

Hotellers indtjening presset – Rygepolitik på skilte overalt – Tivoli fik overskud – Kulturforlig på plads – Arne Jacobsen i Kolding – Eminem i Parken

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.